Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. marts 2019
 

Felthåndbogen





Gulbenet Oliebi

Macropis fulvipes (læst 58 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Sommerbier (Melittidae)

Kendetegn: Oliebier er små og mørke bier. De har to cubitalceller. Hunnerne har nogle meget kraftige hvide pollenbørster, der står i skarp kontrast til den sorte bi. De bagerste ben hos hunnerne er desuden kraftigt udvidet. Hannerne har ikke de store pollenbørster, men har også de kraftige bagben. Hannerne er hvide i ansigtet. De kan nemmest forveksles med maskebier (Hylaeus), men oliebier er generelt mere robuste og ofte større. Maskebier er desuden næsten hårløse, mens oliebierne har en del lys brun behåring.

Hunnerne af gulbenet oliebi er 8-9 mm med store hvide/gullige pollenbørster på bagerste skinneben. Det første fodled (basitarsus), på bagbenet, er rødhåret. Behåringen på forkroppen og hovedet er lysbrun. Hunnerne har lyse hår i bånd, langs randen af bagkropsleddene, på bagkroppens 3. og 4. led.

Hannerne er lidt mindre med hvide tegninger i ansigtet. De har ikke hunnernes pollenbørster, men bagerste skinneben og baglåret er kraftigt udvidet. Hannerne har bånd af lyse hår på 3. 4. og 5. bagkropsled. Labrum hos hannerne er helt hvid/gulligt. Det bagerste skinneben er forlænget og underkanten af skinnebenet danner en stump vinkel med sporen på det bagerste skinneben.

Variation: Ingen nævneværdig variation

Forveksling: Kan forveksles med den meget mere almindelige oliebi Macropis europaea. De to arter overlapper flere steder, blandt andet i Baltikum og de har stort set samme levevis.

Hunnerne af de to arter adskilles ved at Macropis europaea har sorte hår på metatarserne på andet og tredje ben. Hos M. fulvipes er disse hår rødlige. Hos M. europaea hunner er 1. og 2. bagkropsled tydeligt punkteret, mens det er mere utydeligt punkteret hos M. fulvipes.

Hannerne kan adskilles på at hanner af M. europaea har delvis sort eller helt sort labrum. Hos M. fulvipes er hele labrum gullig. Hannerne hos M. fulvipes har en forlængelse af det bagerste skinneben, der hvor sporen sidder. Dette bevirker at vinklen mellem underkanten af skinnebenet og sporen bliver stump. M. europaea mangler denne forlængelse og vinklen mellem spore og skinneben er derfor mere ret.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hvidbenet Oliebi

Biologi: Oliebier er strengt oligolektiske, de finder kun pollen på arter af fredløs (Lysimachia). Her udnytter de en olie der produceres i planten. Olien i planten opsamles via nogle specielle hår og anvendes i stedet for nektar i bibrød. Oliebier samler dog stadig nektar til eget forbrug. Olien anvendes også som beklædning af reden, for at beskytte reden mod vand. Derfor kan oliebier også findes i mere våde områder end mange andre bier. Reden graves i jorden og arten optræder til tider i mindre kolonier.

Parasiteres af pragtbien Epeoloides coecutiens, som blev fundet som ny art for Danmark i 2012. Pragtbien er stadig kun kendt fra Sønderjylland, men fra flere forskellige lokaliteter.

Levested: Findes i blomsterrige områder med store bestande af fredløs.

Udbredelse: Arten er kun kendt fra meget gamle fund fra Lolland, Falster og Møn. Alle fund er omkring 100 år gamle.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gulbenet Oliebi.

Hvornår ses den? De danske fund er fra august. Amiet angiver flyvetiden fra juni til slutningen af august.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 12-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 12-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Pekkarinen, A. Berg, Ø., I. Calabuig, I. Janzon, L, Å. Luig, J. 2003. Distribution and co-existence of the Macropis species and their cleptoparasite Epeoloides coecutiens (Fabr.) in NW Europe (Hymenoptera: Apoidea, Melittidae and Apidae). Entomologica Fennica 14: 53-59.

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator