Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

Kendetegn

: Kroppen er indesluttet af et skjold, sammensat af to bevægelige halvdele. Kroppen selv består af et stort antal (op til 40) segmenter, der bærer mellem 10 og 32 bladlignende lemmer. Der er ingen klar afgrænsning mellem for- og bagkrop. Første par antenner er korte og uleddede, andet par kraftige med ydergren og et varierende antal led. Andet par kæber små eller manglende. Tredie par mangler. Størrelse op til 5 mm. Både sammensatte øjne og pandeøje er til stede.
Muslingeskalkrebs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Olesen

Variation

: Ingen

Forveksling

: Limnadia lenticularis, men den er ikke rapporteret set i DK. Ikke desto mindre skulle det være mærkeligt, om den ikke findes her, da den er relativt hyppig i alle vore nabolande.

L. lenticularis er større (ca 1 cm), og har mere bønneformede skaller.

Udbredelse

: Observationerne er behæftet med en del usikkerhed, men den er observeret på Sjælland.

Udbredt stort set overalt i de tempererede områder af kloden.

Muslingeskalkrebs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April til juni, men det kan variere.

Tidsmæssig fordeling

af Muslingeskalkrebs baseret på Naturbasens observationer:
Muslingeskalkrebs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Muslingeskalkrebs - månedlig fordeling

Biologi

: Muslingeskalkrebs er særkønnede, men jomfrufødsler (parthenogenese) kan forekomme. Hunnen beholder de befrugtede æg i en rugehule indtil næste hudskifte, hvorefter de lander på bunden. Larverne er inden første hudskifte den primitive nauplius-type, med kun tre segmenter. De gennemgår flere hudskifter, inden de ligner de voksne individer.

Muslingeskalkrebs ernærer sig ved filtrering af vandet.

Fylogenetisk lever dyret en omtumlet tilværelse, og der er tvivl om deres nøjagtige placering, både på ordens- og familieniveau.

Levested

: I damme og større vandpytter, der i perioder er udtørrede. Æggene tåler udtørring i længere perioder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: