Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Islandsk Ryle (Calidris canutus)
Foto: Knud Olsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Islandsk Ryle (Calidris canutus)
Foto: Knud Olsen


Foto/billede af Islandsk Ryle (Calidris canutus)
Foto: Torben Andersen


Foto/billede af Islandsk Ryle (Calidris canutus)
Foto: Jørgen Dam



Islandsk Ryle

Calidris canutus (læst 10389 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Islandsk Ryle har en længde på 23-26 cm og et vingefang på 47-53 cm. Det er Nordens største ryle størrelsen er et godt kendetegn i blandede ryleflokke. En robust ryle med kort, lige næb og grågrønne ben. På størrelse med Rødben. I sommerdragt er undersiden brunorange og ryggen broget. I vinterdragt ret ensartet grå med hvid bug og undergump (dog ses fine pilespidser på flanker/undergump) og hvidlig øjenbrynsstribe.

Ungfugle ligner adult i vinterdragt, men har fint skællet ryg og gulbrunt anstrøg på brystsider og flanker.

I flugten er den kompakt, men langvinget med smalt, hvidt vingebånd og hvidgrå overgump. Halen er lidt mørkere.

Optræder i mindre flokke, ofte blandt Almindelig Ryle, men i Vadehavet i enorme flokke.

Stemme: Flugtkaldet er et svagt, klangløst, noget raspende knot, der blot høres 0-20 meter væk. Fra trækkende fugle høres også et noget kraftigere, mere melodisk kvik-ik, der minder om Stor Kobbersneppes kald.

Underarter:
Vestlig Islandsk Ryle (Calidris canutus islandica)

Forveksling: Islandsk Ryle kan forveksles med Krumnæbbet ryle.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Krumnæbbet Ryle

Biologi: Islandsk Ryle lever i Danmark hovedsagelig af smådyr i tidevandszonen, mest snegle og muslinger.

På ynglepladsen lægger den sine æg fra midt eller sent i juni. Ét kuld. Normalt 4 æg. Formentlig ruger begge køn, ca. 20-25 dage. Det er mest hannen som plejer ungerne. Familien flytter til lavereliggende, mere vegetationsrige steder. Ungerne er formentlig flyvedygtige efter 18 dage, uafhængige efter 3 uger.

Levested: Islandsk Ryle træffes i Danmark langs kysterne i træktiden. Fuglene samles primært i Vadehavet, hvor der i den danske del er registreret 30-000-50.000. Af samme grund er Vadehavet af international betydning som rasteområde for arten.

Udbredelse: Til trods for navnet er Islandsk Ryle en rent arktisk ynglefugl, og forskellige bestande er alle langdistancetrækkere med vidt adskilte vinterkvarterer. Ynglestederne er de højarktiske dele af Grønland, Sibirien og Canada (dog yngler enkelte par på Svalbard).

Overvintringen sker især på tidevandskyster langs Vesteuropas kyster og i Middelhavsområdet samt ved kyster i Vestafrika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Islandsk Ryle.

Hvornår ses den? Arten er udelukkende træk- og vintergæst i Danmark. Efterårstrækket er størst, og indledes af de gamle fugle først i juli. De første ungfugle ankommer midt i august. For at kunne tilbagelægge de store afstande til de nordlige ynglepladser er fuglene nødt til at oplagre store mængder fedt. Fuglene æder intensivt dag og nat i de perioder, fedtdepoterne skal opbygges - mange af fuglene forøger deres vægt fra ca. 100 g til 200 g i løbet af få uger

Først på vinteren er de sidste fugle normalt ude af landet, enkelte kan dog overvintre.

I marts/april vender fuglene tilbage til Vadehavet og trækker videre mod ynglepladserne i maj/juni. Enkelte oversomrer her.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 14-09-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 13-11-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Europas fugles reder, æg og unger v/C.Harrison, Gad 1977.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator