Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Måne-Vandnymfe (Coenagrion lunulatum)
Foto: Mogens Holmen

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Måne-Vandnymfe (Coenagrion lunulatum)
Foto: Jørn Skeldahl


Foto/billede af Måne-Vandnymfe (Coenagrion lunulatum)
Foto: Susanne Nielsen


Foto/billede af Måne-Vandnymfe (Coenagrion lunulatum)
Foto: Lars Pedersen





Figur 1. Figuren viser to forskellige hunner af Måne-vandnymfe, begge af Mogens Holmen. Ved 1. ses det karakteristiske nakkeskjold (pronotum) men en tydelig firkantet tap på bagkanten. 2. viser de lyse felter ved basis af 8. bagkropsled der er karakteristisk for artens hunner.

Måne-Vandnymfe

Coenagrion lunulatum (læst 4629 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Coenagriidae (Coenagriidae)

Kendetegn: Hanner af måne-vandnymfe har som oftest en halvmåneformet tegning på bagkroppens 2. led. Generelt er hannerne ret mørke med mere sort end blåt på bagkroppen. Har man først bestemt arten med sikkerhed på en lokalitet kan man efterfølgende gå og udpege arten mellem de andre vandnymfer alene ved, at arten fremstår mørk.

Hunner kan kendes på udformningen af pronotum, hvor bagkanten har en tydlig tap, samt at den har lyse felter ved basis af 8. bagkropsled (se figur 1).

Forveksling: Måne-vandnymfe forveksles lettest med spyd-vandnymfe. Der kan forekomme hanner af spyd-vandnymfe, hvor tegningen på 2. bagkropsled ligner det, man ser hos en typisk han af måne-vandnymfe. Her er det vigtigt at kigge på bagkroppens 3. led, hvor det sorte på oversiden fortil ikke ender som en særligt lang sort spids på midten, men som tre ganske korte spidser, der når lige langt frem. Desuden har hanner af måne-vandnymfe som helhed et klart mørkere udseende end hanner af spyd-vandnymfe. Begge arter kan i øvrigt have en grønlig underside.

Arten kan overfladisk forveksles med de øvrige blå vandnymfer.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Spyd-Vandnymfe, Hue-Vandnymfe, Flagermus-Vandnymfe, Hestesko-Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe

Biologi: Måne-vandnymfe lægger æg i tandem. Æggene klækker efter få uger hvorefter nymfen er 1 eller 2 år om sin udvikling.

Levested: Måne-vandnymfe finder man oftest i moseområder eller i rene, ret klarvandede mesotrofe vandhuller, der er let basiske eller sure. Arten forekommer dermed til dels på den samme type lokaliteter som spyd-vandnymfe, og nogle steder findes de to arter sammen. Det ser dog ud til, at måne-vandnymfe i større grad end spyd-vandnymfe kan findes på lokaliteter med klarvandede og let basiske vandhuller. Ynglestederne indeholder oftest flydeblade af vandaksarter. I en del tilfælde her i landet er måne-vandnymfe fundet ynglende i vandhuller, der tillige vides at være velfungerende ynglesteder for padden løgfrø.

Udbredelse: Måne-vandnymfe må anses for at være en overset art af følgende årsager: Arten forekommer lokalt, ofte ikke i stort antal, ligner flere andre arter og har en temmelig kort flyvetid på den enkelte lokalitet.

Måne-vandnymfe er efterhånden fundet en del steder i Midtjylland, men også Fyn, Sjælland og Bornholm har hver især nogle kendte lokaliteter.

De kommende år vil sandsynligvis vise, at arten er til stede endnu flere steder i landet i det omfang, der er egnede ynglesteder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Måne-Vandnymfe.

Hvornår ses den? Måne-vandnymfe har en kort flyvetid. På den enkelte lokalitet er den måske ikke på vingerne mere end 4 uger, men i landet som helhed flyver den fra midt i maj og til starten af juli.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Erik Dylmer d. 03-01-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Mogens Holmen d. 19-11-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator