Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
5. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tyknæbbet Dværgryle (Calidris pusilla)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tyknæbbet Dværgryle (Calidris pusilla)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Tyknæbbet Dværgryle (Calidris pusilla)
Foto: Henrik Bøhmer


Foto/billede af Tyknæbbet Dværgryle (Calidris pusilla)
Foto: Anni Nielsen



Tyknæbbet Dværgryle

Calidris pusilla (læst 4069 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Længde 13-15 cm, vingefang 34-37 cm. Ligner meget Dværgryle og flere af de andre sjældne småryler. Den er en anelse større end Dværgryle, næbbet er generelt mere lige, har stump spids, er set forfra lidt spatelformet og virker meget kort (Dværgryles næb er generelt længere, mere spidst og ikke spatelformet). Hovedet er relativt større, rundere end Dværgryles, og bagpartiet kraftigere. Vingerne flugter med, eller rager svagt ud bag halen. Håndsvingfjersprojektionen er ubetydelig (2-3 håndsvingfjer bag tertiærerne).

Benene er sorte. Mellem tæernes basis en lille svømmehud, mest mellem yder- og midtertå (meget vanskeligt at se dog kan det lykkes, især da fuglen har for vane at stivne med den ene fod rejst; kun Alaskaryle har lignende svømmehud).

På dragtkarakterer alene kan adult ikke kendes fra Dværgryle, men ungfuglen er mere grå på rygsiden, har kun antydning af rødbrunt på fjerkanterne og der ses kun antydning af én hvid linje et V - på spidserne af skulderfjerene; den har desuden ikke de rødbrune farver på hovedet, som de fleste unge Dværgryler har. På helt tæt hold ses på skulderfjerene en ankerformet sort tegning, som når ud og deler den hvide fjerrand (Dværgryle har udelt hvid rand).

Overgangsdragten er tiltagende grå med sorte fjercentre.

. . .

Fouragerer foroverbøjet som andre småryler, men generelt mere sløv.

Stemmen er et godt kendetegn kaldet er et groft, rullende chreep, ofte med en ekstra, kort tone til sidst. Flere korte kald er lavere end Dværgryles. Lettende fugle kan udstøde et tretonet "tji-pi-lip".

Tager normalt fødeemner på overfladen; stikker ikke næbbet ned i substratet.

Forveksling: Dværgryle vigtige kendetegn over for Dværgryle er: 1: mangel på tydeligt hvide bånd på ryggen; 2: mørkere øredækfjer og isse; 3: lysere centre på tertiærer og vingedækfjer; 4: mørk, ankerformet tegning hen imod spidsen af fjerene på de to nederste rækker skulderfjer.

Rødhalset Ryle kendes fra denne på mørkere isse og mørkere øredækfjer.

Alaskaryle vanskeligst at kende fra Tyknæbbet Dværgryle; næbbet normalt lidt længere og svagt bøjet mod spidsen. Virker mere højbenet med tyngdepunktet meget længere fremme end Tyknæbbet Dværgryle.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dværgryle

Biologi: Yngler på fugtig, græsklædt tundra.

Levested: se under Biologi.

Udbredelse: Arten er en sjælden strejfgæst til V-Europa, Kanariske Øer og Azorerne fra N-Amerika.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tyknæbbet Dværgryle.

Hvornår ses den? Der er i Danmark kun 2 godkendte fund af arten:

30.5-1.6-2005 1 2k, Sneum Forland, RB

8-11.9-2007 1 1k, Rødhus Strand, NJ

Træffes uden for yngletiden ved sand- og mudderflader, reservoirer samt ved mudrede søbredder.

Overvintrer i M- og S-Amerika.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 01-02-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 15-12-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fugle i Europa, v/Jonsson, Gyldendal 1994.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator