Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris)
Foto: Gerner Jensen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris)
Foto: Steen Petersen


Foto/billede af Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris)
Foto: Søren Grøntved Christiansen



Kær-Fnokurt

Tephroseris palustris (læst 4468 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En 30-100(-150) cm høj, gulgrøn stout plante, hvis hule stængel er klæbrigt kirtelhåret. Mange tykke, lancetformede stængelblade. De nedre kan være fligede, medens de øvre blot har svagt tandet rand. Mange kurve (ofte mere end 12) samlet i en tæt, halvskærmformet stand. Livligt gule til bleggule skive- og randblomster. Kurvsvøb består af en enkelt kreds af grønne svøbblade uden sort plet i spidsen. Kurven er 2-3 cm i diameter og frugten er glat.

Variation: Udover højde afhængig af udtørring af voksested ingen variation.

Forveksling: Generelt er Kær-Fnokurt så iøjnefaldende og udseendet så markant, at forveksling med andre kurvplanter ikke er eksisterende , når man står ved den. (HVIS man kan stå, for normalt er der MEGET sumpet på plantens voksested.)

Biologi: Kær-Fnokurt er overvintrende enårig (vinter-annuel)Frøene spirer om eftersommeren og inden vinter er der dannet en kraftig roset af store, lancetformede blade. (Planten kan sjældent være to- eller flerårig)

Den er ubestandig i sin optræden. Ved tilgroning forsvinder den , men kan dukke op igen, hvis forholdene ændrer sig.

Levested: Vokser på åben fugtig, dyndet bund ved tørvemoser og kær samt ved søbredder og langs grøfter.

På blottet bund i f.eks. tørvegrave kan den danne store bestande. (Det latinske artsnavn palustris betyder "voksende i sumpe" .Som dens nære slægtning Bakke-Fnokurt har Kær-Fnokurten været været henført til slægten Brandbæger(Senecio)- og Cineraria for i dag at være navngivet Tephroseris .)

Udbredelse: Var førhen ganske hyppig/ hist og her (I Langes Håndbog 4. udgave, 1888 angives den som almindelig udbredt(sjælden på Bornholm) , men i vore dage/nutiden i takt med ødelæggelse af egnede voksesteder er den i dag temmelig sjælden.(Ved f.eks. Vejlerne er der flere steder flotte, store bevoksninger) I Vestjylland er den sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kær-Fnokurt.

Hvornår ses den? Kær-Fnokurt blomstrer fra slutningen af maj til hen i juli. Den er meget iøjnefaldende og kan erkendes på lang afstand både i blomstringstid og senere på året iklædt frugternes hvide fnok - Den ses let hen i efteråret. Et imponerende syn.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Per Taudal Poulsen d. 27-11-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Per Taudal Poulsen d. 27-11-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Rostrups Flora, 19. udg. Johan Lange: Håndbog i den danske Flora, 4. udg., Dansk Flora 2. udgave samt Danmarks Vilde Planter af M. Skytte Christiansen.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator