Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)
Foto: Jan Fischer Rasmussen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)
Foto: Mogens Holmen


Foto/billede af Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)
Foto: Finn Krone





Figur 1.

 Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) (læst 5086 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Vandkalve (Dytiscidae)

Kendetegn: De danske arter af skivevandkalve (Aciliini) er mellemstore vandkalve med en kropslængde på 12-18 mm. De er samtidigt karakteriseret af en bred, ofte næsten skiveformet kropsform. Skivevandkalvene omfatter hos os slægterne Acilius (2 arter) og Graphoderus (4 arter inkl. Lys skivevandkalv).

Den voksne bille af Lys skivevandkalv er 12-16 mm lang (oftest 14-16 mm). Hoved og pronotum (oversiden af forbrystet) er overvejende gullige med sorte tegninger. Pronotums sorte tegning består kun af en sort kant langs for- og bagranden, så den lyse farve på resten af pronotum kommer til at virke som et lyst bånd tværs over dyret. Langs midten af pronotum er de to sorte kanter tydeligt smallere tilsammen end det lyse parti imellem dem. Dækvingerne virker på afstand brune, men deres farvetegning består af et tæt mønster af små, sammenflydende sorte tegninger ovenpå en gullig grundfarve. Dækvingerne er altid glatte uden tydelige længderiller eller furer. Langs dyrets underside smalner den ombøjede kant af dækvingerne kun langsomt til bagud, og derfor er den stadig temmeligt bred udfor midten af dækvingerne. Dyrets underside er helt overvejende lys og som regel ret jævnt farvet rødligt gul uden større, påfaldende mørkere partier. Se i øvrigt afsnittet om forvekslingsmuligheder.

Skivevandkalvelarver har en karakteristisk, ret langstrakt og lidt rejeagtig kropsform, og de kan flygte ved hjælp af rejehop i vandet, hvis de forstyrres. De har et temmeligt smalt trekantet hoved, hvor de øverste øjne er meget store. Larverne holder hovedet strakt fremad, mens de jager bytte i den øvre del af vandmassen. Larven af Lys skivevandkalv ligner andre skivevandkalvelarver en del. I løbet af sine tre larvestadier (adskilt af hudskifter) kan den nå en længde på op mod 30 mm. På oversiden er den overvejende brunlig (ofte ret lyst), men mere hvidlig på de fleste blødere dele på især undersiden. De artskendetegn for larver af Lys skivevandkalv, der hidtil er publiceret i faglitteraturen, synes ikke at være sikre at benytte. Larven af Lys skivevandkalv virker dog til at have en tydeligt slankere kropsform end larverne af G. cinereus og G. zonatus, hvilket bygger på iagttagelser af bl.a. larver, der siden udviklede sig til voksne biller af Lys skivevandkalv.

Variation: Lys skivevandkalv kan som nævnt variere en smule i størrelse. Bortset fra, at hannernes for- og mellemfødder har udvidede led med sugeskiver på undersiden, er der ikke væsentlige, udvendige forskelle på de to køn.

Forveksling: Nogle lidt mindre og gerne slankere arter af slægten Rhantus ligner med hensyn til farvetegning. Når kropslængden på 12-16 mm og den brede kropsform tages i betragtning, koncentrer mulighederne for forveksling sig imidlertid om de andre arter af skivevandkalve.

Blandt disse har de to Acilius-arter en anderledes, mere trapezformet sort farvetegning på pronotum uden, at der opstår et påfaldende lyst bånd tværs over leddet. Acilius-arterne har tit udbredt sort farve på undersiden, men dog ikke altid. Acilius-hunner har altid brede, hårede furer ned over dækvingerne.

Vores tre andre Graphoderus-arter ligner Lys skivevandkalv, men har en lidt smallere kropsform. Desuden er pronotums sorte for- og bagkanter normalt bredere, således at de i midten tilsammen er bredere end det lyse parti mellem dem. Den ombøjede kant af dækvingerne smalner hurtigt til bagud, så allerede på midten er den meget smallere end ved basis. Endelig har undersiden oftest i højere grad mørkt rødlige partier bagtil eller tydeligere brune pletter.

Biologi: Den voksne bille er fundet i vandet på sine normale levesteder fra sidst i marts til hen i oktober. I vinterperioden er billerne fundet inaktive i skjul dybt inde mellem f.eks. kraftige sumpplanters rødder på bunden. I sommerhalvåret lever Lys skivevandkalv i nærheden af bredden. Den foretrækker lune, solrige steder med plantevækst i vandet; ofte tæt ved bredden og tit hvor der vokser Næb-star eller andre starer. Den voksne bille er et rovdyr, og smådyr som bl.a. insekter, der er faldet ned på vandoverfladen, er iagttaget som bytte. Der findes desuden nyere iagttagelser af aktiv fødesøgning efter smådyr i det øverste af bundmaterialet. Arten kan dog også søge til ådsler, og man ved kun lidt om hvilke byttedyr, der er vigtige for den i naturen. Den bruger bl.a. lugtesansen til at opspore bytte, men er dårlig til finde og indhente hurtigtsvømmende dyr. Flyvning er sandsynligvis artens vigtigste mulighed for at sprede sig fra sø til sø, selvom observationer af flyvende individer i naturen er påfaldende få. Akvarieforsøg tyder dog på, at mange (alle?) voksne individer er i stand til at flyve og endda godt, men at flyvelysten ikke sådan lige er til at udløse. Det er dog tænkeligt, at individer f.eks. kan nå det østlige Danmark fra Sydsverige, hvor Lys skivevandkalv stadig findes i mange søer i de større skov- og moseområder.

Udviklingen fra æg til voksen varer knapt et par måneder. Den kan forløbe indenfor perioden fra ca. starten af maj til starten af oktober, idet tidspunktet for æglægning kan variere betydeligt både lokalt og fra år til år. Æggene aflægges formentlig i smågrupper inden i hule plantestængler el. lign., der rager op over vandoverfladen. Der findes en gammel oplysning om grupper æg, der blev fundet i blomsterstænglerne af Vandrøllike og som udvikledes i løbet af 1-2 uger, men på mange af dens levesteder, må det være andre planter eller substrat, den benytter.

Larven lever op mod en måneds tid i vandet indenfor perioden maj- september. Den findes på samme slags steder som de voksne biller. Den opholder sig mest i den øvre del af vandmassen, hvor den svømmer rundt mellem planterne eller hviler sig på dem. Med mellemrum skal den til overfladen for at forny sin luftbeholdning inde i kroppen gennem åbningerne på bagkropsspidsen. Ligesom flere andre skivevandkalves larver er den specialiseret til at tage små dafnier, der lever som plankton i vandet. Den får øje på dem ved hjælp af sit veludviklede syn, snapper dem enkeltvis med kindbaggerne og propper dem i samme bevægelse ind i det hulrum, der fortil dannes mellem hovedets underside og de to store, pladeformede kæber. Dyrets snappende bevægelse fremad sker gennem en pludselig udretning af det for skivevandkalvelarver karakteristisk pukkelryggede brystparti. Når hulrummet under hovedet er godt fyldt med lemlæstede dafnier, bøjer larven sine kindbagger delvist ind i hulrummet og moser og klemmer grundigt på dafnierne. Den udklemte suppe af dafnieindmad slubres samtidigt op, hvilket formentlig sker gennem en kanal i hver kindbagge. Larven ser faktisk næsten tænksom ud, når den sådan sidder og gumler. Når det er slut med suppe, åbnes mellem kæberne og dafnieresterne drysser ud. Så er larven klar til at finde nogle flere dafnier, den kan snappe. Det er jo nok en del, der skal til for, at den kan fuldføre sin udvikling.

Lys skivevandkalvs larve forpupper sig på land i en rummelig hule, som den selv danner. Huler er bl.a. fundet lidt inde lag af plantedele nær søbredden. Den voksne bille kommer frem fra puppehulen ca. 3 uger efter, at larven gik på land. Selve puppestadiet varer ca. halvanden uge. Voksne biller på omtrent to år er kendt, men en del dør sikkert tidligere.

Levested: Levesteder for Lys skivevandkalv kan være til stede i både små og store søer (fra under 100 kvm til adskillige kvkm), der kan være naturligt såvel som kunstigt opståede. Som regel ligger søerne godt beskyttet i større naturområder som f.eks. skove, næringsfattige moser og højmoser (i Danmark bl.a. i form af tørvegrave). Søerne er gerne permanente med ret klart eller let brunligt vand og er overvejende solbeskinnede. I vandet langs bredden findes solrige, åbne bevoksninger af planter. For eksempel en bræmme af Star eller blot planterne langs kanten af hængesæk eller tørvebrinker. Tit er betydelige dele af søens vandmasse ikke opfyldt af tæt plantevækst. Af plantearter i søer med Lys skivevandkalv ses i Sydskandinavien ofte f.eks. Næb-star, Tråd-star, andre arter af Star, Spæd Pindsvineknop, Bukkeblad, Kragefod, Hvid åkande, arter af Tusindblad eller tørvemosser. Hvor sprednings- og voksestedsforholdene muliggør Tvepibet lobelie, kan denne også være til stede. Om sommeren skal der være en stor koncentration små dafnier i søens bredzone. Fiskebestanden er normalt enten velreguleret af gedder eller mangler helt. Vandkemiske data fra nogle få af de danske søer, hvor Lys skivevandkalv er fundet, kan tyde på, at koncentrationen af total-fosfor på artens levesteder ofte er under 0,05 mg/l (nogle steder dog op omkring 0,1 mg/l) og pH normalt indenfor intervallet 4,5-8,0. Ligesom vegetationsforholdene på artens levesteder tyder det på et ret næringsfattigt til svagt næringsrigt (men ueutrofieret) vandmiljø.

Udbredelse: Lys skivevandkalv har siden starten af 1800-tallet været fundet i over 50 søer i Danmark. Findestederne er fordelt fra det østlige Jylland og østpå. Lys skivevandkalv har gennem mange år været i alvorlig tilbagegang i Danmark og det meste af Europa. Hos os er den f.eks. kun fundet i 15 søer siden 1986, hvor den blev omfattet af Bern-konventionen om international beskyttelse, og siden 1994, hvor også EF-habitatdirektivet trådte i kraft (dog ligger kun 11 af de 15 søer i udpegede EF-habitatområder). I 2007 blev den ikke genfundet på den sidste jyske lokalitet. Til gengæld er forekomsterne i 11 af de nævnte søer faktisk først blevet opdaget efter 1994, og i ét tilfælde (Stakkelemose) vides der at være tale om et genoprettet søareal. Der har været målrettet national overvågning/eftersøgning af arten i 1994, 2004, 2007, 20xx og 2015. Fra den danske miljøovervågning af søer eller fra myndighedernes mange lokale undersøgelser af søer og damme som led i f.eks. VVM, naturregistreringer mv. er der foreløbigt så vidt vides ikke meldt om supplerende fund af arten.

Udbredelsen har strakt sig fra dele af Balkan, Italien og Frankrig til de sydlige dele af England og Skandinavien samt videre østpå til det vestlige Sibirien. I en del af landene kendes i nutiden dog ingen eller kun ganske få forekomster. Den synes imidlertid stadig at leve mange steder i det sydlige Sverige, de baltiske lande og Hviderusland, og det gælder sandsynligvis også i dele af Rusland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lys skivevandkalv.

Hvornår ses den? Se oplysningerne om biologi.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mogens Holmen d. 24-11-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Mogens Holmen d. 22-06-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Foster, G.N. 1996: Dytiscus latissimus Linnaeus, 1758; Graphoderus bilineatus (De Geer, 1774). - In: Helsdingen, P.J.van, Willemese, L. & Speight, M.C.D. (eds.) : Background information

on invertebrates of the Habitats Directive and the Bern Convention. European Invertebrate Survey.

Holmen, M. 1993: Fredede insekter i Danmark. Del 3: Biller knyttet til vand. - Entomologiske Meddelelser, 61: 117-134.

Holmen, M. 2000: Status for de fredede vandkalve i Danmark. - Bladloppen, 17: 26-33.

Holmen, M., upubl.: Data fra undersøgelser i Sydsverige om Lys skivevandkalvs udvikling i larve- og puppestadierne samt sammenfatning af danske funddata for Lys skivevandkalv.

Koese, B. og Tienstra, J., 2010: Winter observations of Graphoderus bilineatus and some other water beetles. - Latissimus, Newsletter of the Balfour-Browne Club, 27: 14-16.

Nilsson, A.N. & Holmen, M. 1995: The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. II. Dytiscidae. - Fauna entomologica scandinavica, 32. Leiden/New York/Köln. 192 sider.

Pedersen, J. 1994: Overvågning af bred vandkalv (Dytiscus latissimus) og lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus). Duplikeret rapport udarbejdet af Entomologisk Fredningsudvalg for Skov- og Naturstyrelsen, København. 23 sider.

Søgaard, B., Holmen, M. & Holm, T.E. 2004: Vandkalve. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMUs Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur A-5: 17 s.

Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006: Arter 2004-2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 148 sider. - Faglig rapport fra DMU nr. 582.

Thomsen, P.F. & Iversen, L., 2008: Bred vandkalv og lys skivevandkalv på Bornholm. - Bladloppen, 28: 13-20.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator