Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Sabelhveps (Rhyssa persuasoria)
Foto: Erland Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Sabelhveps (Rhyssa persuasoria)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Stor Sabelhveps (Rhyssa persuasoria)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Stor Sabelhveps (Rhyssa persuasoria)
Foto: Leif H. Sørensen



Stor Sabelhveps

Rhyssa persuasoria (læst 8463 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Ichneumonidae (Ichneumonidae)

Kendetegn: Rhyssa persuasoria, som betyder noget i retning af "overbevisende indbrudstyv", har på dansk fået navnet Stor sabelhveps eller bare Sabelhveps. Arten hører til blandt de største snyltehvepse i Danmark. Den op til 4cm lange flotte sorte slanke snyltehveps med rødlige ben og mange hvide pletter, kendes relativt nemt fra andre snyltehvepse. Bagkroppens pletter er tværgående og hunnens læggebrod er en smule længere en kroppen, hvilket giver dyret en imponerende samlet størrelse - et møde man husker.

Variation: Både de hvide pletter og selve længden på hvepsene kan variere i størrelse. Sidstnævnte skyldes, at størrelsen på værtsdyrene er forskellige.

Forveksling: Den helt store forveksling skal findes med den meget sjældne Sort kæmpesabelhveps, Megarhyssa rixator. Stor sabelhveps har to rækker, oftest tværgående, hvide pletter på det meste af bagkroppen, hvorimod Sort kæmpesabelhveps stort set kun har én række længdegående. Sidstnævnte har desuden en betydeligt længere læggebrod i forhold til kropslængde, og arten er generelt, som navnet antyder, en god del større, idet store eksemplarer af Stor sabelhveps er som små eksemplarer af Sort kæmpesabelhveps.

Den utrænede kratlusker kan også forveksle Stor sabelhveps med nogle af de store sorte sabelhvepse fra fx slægterne Dolichomitus ( - se linket HER ) eller Ephialtes. De hvide bånd på den ellers sorte Coleocentrus excitator ( - se linket HER ) har også forvirret nogle.

Og så er der spørgsmålet om den DK-ukendte joker, Rhyssa amoena, som er kendt fra Sydøsteuropa, Østen og observeret i flere lande tæt på os (Tyskland, Polen, Finland, Letland), en dag skulle vise sig i Danmark. R. amoena er nært beslægtet med Stor sabelhveps og har næsten nøjagtig samme tegninger - se linket HER Den adskilles dog ved at de midterste antenneled er hvide - så hold øje med den i felten!

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sort kæmpesabelhveps

Biologi: Om foråret er hannerne de første, der klækkes. Deres eneste opgave er at finde de hunner, der klækkes lidt senere på året. Når hunnerne er blevet befrugtet, er de klar til at lægge æg. Det er på dette tidspunkt, man kan se de flotte snyltehvepse kravle søgende rundt på især døde eller sårede træstammer af fyr og gran. Man mener, at det de kan sanse er duften af de svampe, der angriber træet omkring værtslarverne - som typisk er larver af arten Kæmpetræhveps (Urocerus gigas - se linket HER ). Når Kæmpetræhvepsehunnen lægger æg i træernes stammer, indfører hun nemlig en svamp sammen med ægget, som skal udføre forarbejdet med at nedbryde træet, så det bliver egnet for træhvepselarven. Tidligere mente man at sabelhvepsene lokaliserede værtslarverne ud fra vibrationer fremkaldt af deres gnaveaktivitet - men man fandt ud af at sabelhvepsens æg lægges i det friske træsmuld lige bag ved træhvepselarverne.

Når sabelhvepsehunnen har lokaliseret en stakkels træhvepselarve, borer den sin lange tynde læggebrod ind i træet, indtil den når frem til træhvepselarvens gang. Derefter lægger sabelhvepsehunnen sit æg. Det kan tage flere timer at få læggebrodden langt nok ind. I den periode er hunnen uhyre sårbar over for fx fugle. Når sabelhvepselarven kommer frem af ægget, opsøger den træhvepselarven, lammer den og fortærer den stille og roligt udefra. Larven overvintrer i træet, forpupper sig i foråret og kommer ud som fuld færdig voksen.

Man har også set eksempler på, at Stor Sabelhveps har snyltet på larver af træbukke (Cerambycidae).

Levested: Arten kan træffes i hele Danmark og findes typisk i nåleskove og blandingsskove. Kig efter den i lysninger eller ved stier i nåleskov - gerne hvor nåletræ er opstakket i en solrig lysning.

Udbredelse: Hvepsen er ifølge Taxapad kendt i store dele af Europa, Nordamerika, Asien, Rusland, Nordafrika og Australien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Sabelhveps.

Hvornår ses den? Stor Sabelhveps træffes bedst fra maj til oktober, med et højdepunkt i juni ifølge Fugleognaturs observationer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 07-08-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 12-06-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Naturhistorisk museum Århus - se linket HER

Wikipedia - se linket HER

Taxapad - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator