Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tusindfryd (Bellis perennis)
Foto: Leif Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tusindfryd (Bellis perennis)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Tusindfryd (Bellis perennis)
Foto: Leopold swartch


Foto/billede af Tusindfryd (Bellis perennis)
Foto: Leopold swartch



Tusindfryd

Bellis perennis (læst 21786 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Op til 15 cm høj. Planten er glat eller svagt behåret med basal roset af omvendt ægformede, groft takkede blade, som ofte ligger tæt ned til jorden.

Fra rosetten vokser en bladløs stængel med en enkelt kurvblomst, som er op til 3 cm i diameter. Skivekronen er gul. Randkronerne er hvide, men ofte med et rødligt eller rosa skær især på ydersiden.

Blomsten er lukket om natten og i fugtigt vejr, men åbner sig ved lyset. Blomsterne strækker og vender sig efter solens gang.

Variation: Blomsterstilkene er lange i foråret og om sommeren - kortere om vinteren. Den rødlige farve på de hvide randblomster kan variere.

Fra gammel tid findes en arvelig konstant haveform, hvor der rundt om den enkelte kurvblomst sidder små datterkurve. Der er en del kultiverede former, med røde randblomster og/eller fyldte kurver.

Forveksling: Tusindfryd kan ikke forveksles med andre arter.

Biologi: Flerårig kurvplante. Frugten er 1 - 1½ mm, sammentrykt, omvendt ægformet og uden fnog.

Bestøvningen foregår ved fluer og bier. Frøene spredes med vinden, men formering sker også ved overjordiske skud, som danner en ny roset.

Levested: Vokser på åben, fugtig og næringsrig bund. Græsmarker, agerland, overdrev, høje enge, kyst, langs veje og i havernes græsplæner.

Udbredelse: Meget almindelig og kendt i hele Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tusindfryd.

Hvornår ses den? Tusindfryd er overvintrende. Hovedblomstringen er i marts til november, men den kan blomstre næsten året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 06-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 18-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator