Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Citronmåler (Opisthograptis luteolata)
Foto: Birthe Søjberg

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Citronmåler (Opisthograptis luteolata)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Citronmåler (Opisthograptis luteolata)
Foto: Niels-Ebbe Dalsø Larsen


Foto/billede af Citronmåler (Opisthograptis luteolata)
Foto: Erik Poulsen



Citronmåler

Opisthograptis luteolata (læst 5248 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 31-39 mm. Det er en mellemstor måler. Grundfarven er citrongul. Langs kanten tre mindre (og ved vingespidsen en ret stor trekantet) rustbrune pletter. Midtpletten ret stor og brun med hvid kerne. Mellemlinierne er svage og danner rækker af mere eller mindre sammenhængende grålige pletter. Bagvingen med tilsvarende linier samt en lille brun midtprik, der ofte har en hvid kerne.

Kun sjældent jages den op om dagen. Den flyver i skumringen og om natten. Om foråret dog af og til om formiddagen. Søger mod lys og kan ses svirre mod lygter og oplyste ruder. Søger til blomster i have og hegn, bl.a. syren.

Forveksling: Måske flere af de gyldent farvede målere.

Den dagaktive Leopardmåler har også gul grundfarve, men har store, brunlige pletter på vingerne.

Hannen af Citronsommerfugl har samme vingefarve, men er dagaktiv og større.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Leopardmåler, Løvfaldsmåler

Biologi: Æg lægges på mange løvtræsarter. Larven er optil 30 mm lang og findes i to farveformer; en rødbrun til grålig og en bladgrøn form. Begge former har et kvistlignende udseende, med en knop på ryggen og kantfrynser bagtil. Hos den grønne form er både hoved og knoppen på ryggen brune. Larven lever fra juni til september på en lang række løvtræer og buske, bl.a. Hvidtjørn, Æble, Røn, Slåen og Gedeblad. Arten overvintrer som puppe, i et tyndt, hvidt spind mellem mos eller blade på skovbunden.

Levested: I løvskove og krat, langs markhegn og i haver.

Udbredelse: Almindelig i det meste af landet i løvskov, haver, parker, levende hegn o.l. Optræder af og til i større tal.

Udbredelsen strækker sig fra Centralasien til Rusland, Nordafrika og Vesteuropa op til Nordskandinavien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Citronmåler.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra medio maj til primo juli. Desuden er arten truffet enkeltvis gennem en lang periode fra primo august til ultimo oktober. Disse fund stammer sandsynligvis fra en partiel 2. generation.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 24-06-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 18-05-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens målere v/Peder Skou. Danmarks dyreliv, bind 2, København og Svendborg 1984.

Danmarks insekter v/Peter Friis Møller, Politikens forlag 1999.

Jim Porter. Colour Identification Guide to caterpillars of the British Isles (Macrolepidoptera). Apollo Books (Reprint Edition) 2010.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator