Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Multebær (Rubus chamaemorus)
Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Multebær (Rubus chamaemorus)
Foto: Dorte og Flemming Sørensen


Foto/billede af Multebær (Rubus chamaemorus)
Foto: Hans Olav Møller


Foto/billede af Multebær (Rubus chamaemorus)
Foto: Hans Olav Møller



Multebær

Rubus chamaemorus (læst 12877 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: En 8-10 cm høj urt med nyreformede, rynkede, 5-7 fligede blade med butte, tandede lapper og en enlig, endestillet, hvid blomst. De hvide blomster er 2-3 cm brede. Over- og underside af bladet er ensartet lysegrønt.

Flerårig, håret med underjordiske udløbere. Han- og hunblomster er fordelt på forskellige individer (særbo). Tidligere troede man, at han- og hunplanter var forbundet under jorden. Den velsmagende frugt, der består af en halv snes småfrugter, er under modning røde; som modne gulorange, bløde og saftige.

Biologi: Blomstrer i maj-juni. Frugterne modner i juli-august.

Multebær er en kræsen plante, som er nøje knyttet til sin niche. Rodnettet er svagt udviklet og stærkt afhængigt af kontakt med mycorrhizasvampe.

Levested: Vokser på fugtig, mager tørvebund. I højmoser, fattigkær, skovsumpe, pilekrat, ved søbredder og på dværgbuskheder. Ofte i store bestande.

I Danmark er den kun fundet knyttet til højmoser og ekstremfattigkær, hvor den vokser sammen med bl.a. Rosmarinlyng, Hedelyng, Revling, Klokkelyng, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Tranebær samt flere arter af Tørvemos.

Udbredelse: Planten er opført på Skov- og Naturstyrelsens Rødliste 1997 som sjælden planteart i Danmark.

I Store Vildmose forekommer den ret sporadisk i naturlig højmosevegetation, hvorimod den er hyppig langs kanaler og på svagt drænet mosejord. I Lille Vildmose er der stabile bestande i mosens marginale dele.

Vokser desuden i ekstremfattigkær i Grib Skov samt syd for Gurre Sø, hvor der alene forekommer hunplanter.

Hertil kommer nogle ældre fund fra Jungshoved ved Præstø, Nordfyn samt et sted i Vendsyssel, hvor den ikke har kunnet genfindes. På et gammelkendt voksested i Vendsyssel, Hals Mose, er arten decimeret – om den da ikke efterhånden er forsvundet.

Årsagerne til artens tilbagegang er tørvegravning og afvanding, der har ødelagt talrige moser, hvortil kommer tilgroning, der truer med at ødelægge andre.

*

Udbredelsen er boreal-cirkumpolar, i Europa boreal-montan (Hultén 1950). I Fennoskandinavien er Multebær almindelig undtagen i det sydligste Skåne og på de store øer i Østersøen. I Slesvig-Holsten er den truet.

Multebær har et højt indhold af C-vitamin (samt benzoesyre, som gør bærrene holdbare). Frugterne af planten spillede derfor en stor rolle for folkesundheden i de nordlige egne af Sverige, før citrusfrugterne blev almindelige. I 1966 – et godt multebærår – skønner man, at udbyttet i hele Sverige var 1200 tons.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Multebær.

Hvornår ses den? Planten er formentlig mest iøjnefaldende omkring blomstringen i maj/juni og i tiden for de modne frugter i juli/august.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 24-01-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 20-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
"Den nye nordiske flora" v/Mossberg og Stenberg, Gyldendal 2005.

"Den danske flora" v/Rostrup-Jørgensen, Gyldendal 1969.

"Status over den danske flora 1993" v/Løjtnant og Worsøe, Gads forlag 1993.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator