Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Okkergul Bladmåler (Camptogramma bilineata)
Foto: Teddy Ringsborg

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Okkergul Bladmåler (Camptogramma bilineata)
Foto: Arne Kiis


Foto/billede af Okkergul Bladmåler (Camptogramma bilineata)
Foto: Michael Carlsen


Foto/billede af Okkergul Bladmåler (Camptogramma bilineata)
Foto: Bent Christiansen



Okkergul Bladmåler

Camptogramma bilineata (læst 6025 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 23-27 mm. Grundfarven varmt gul, gråliggul eller brungul. For- og bagvinger med talrige lyst gråbrune bølgende tværlinier. Rodlinie, mellemlinier og bølgelinie hvidlige. Forvingen som regel med en gråbrun, aflang midtprik. Fint grålige, bølgede sømlinier på for- og bagvinge.

Flyver om natten, men jages let op om dagen.

Variation: Midtbåndet kan være meget mørkt.

Forveksling: Flere af de gyldengule målere ligner en del. Eks. Gul bladmåler (Cidaria fulvata)

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gul Bladmåler

Biologi: Larven er kort og tyk, brun eller grøn, lysere på bugen hviler med kroppen bøjet som et spørgsmålstegn, lever fra august overvintrende til maj på lave planter, bl.a. syre, snerre, skræppe, græs m.m. Arten forpupper sig i jorden.

Levested: Alle udyrkede steder med lav urtevegetation, gerne steder med lidt tør eller mager jordbund.

Udbredelse: Udbredt og almindelig i hele landet, men optræder normalt ikke i større antal.

Udbredelse i øvrigt fra Centralasien gennem Rusland og Lilleasien til Nordafrika, det vestligste Europa og det nordligste Mellemskandinavien (op til 64. nordlige breddegrad).



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Okkergul Bladmåler.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra medio juni til ultimo august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 03-08-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 11-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens Målere (Danmarks Dyreliv, bind 2), v/P.Skou, København og Svendborg, 1984.

Vesteuropas insekter, v/M.Chinery, Gads Forlag 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator