Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus)
Foto: Niels Ørbæk


Foto/billede af Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus)
Foto: Jan Sørensen


Foto/billede af Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus)
Foto: Christian Schmidt Jensen



Nyrebladet Ranunkel

Ranunculus auricomus (læst 280 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ranunkelordenen (Ranunculales)
Familie: Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Kendetegn: Beskrivelsen gælder samlearten Nyrebladet Ranunkel og med forbehold for den store variation blandt småarterne.

En glat indtil 40 cm. høj flerårig plante ed langstilkede nyreformede grundblade. Bladformen er dog meget variabel og småartsspecifik.

Stængelbladene har smalle, båndformede til trådformede udspærrede flige-

Blomsterne sidder på trinde stilke og er ikke sjældent mangelfuldt udviklede med få eller ingen kronblade. Blomsterstilkene og bægrene er som det eneste på planten dunhåret.

Nyrebladet Ranunkel er apomiktisk opdelt i småarter, apomikter, der sætter frø uden befrugtning og derfor består samlearten af en række småarter, der kan sammenlignes med kloner.

Variation: Nyrebladet Ranunkel er meget variabel mht. blomsternes udvikling og grundbladenes form. Grundbladene er altid nyreformede, men kan variere fra grovtakkede til næsten helrandede. Og variationen er knyttet til smårterne.

Forveksling: Planten er karakteriseret ved de nyreformede, langstilkede grundblade og de smalfligede stængelblade.

Lav Ranunkel og Bidende Ranunkel har mere eller mindre hånddelte grundblade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Knold-Ranunkel, Stivhåret Ranunkel

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning. Men planten er apomik, d.v.s. sætter frø uden befrugtning, og er opdelt i et meget stort antal småarter, som kun er ret mangelfuldt kortlagt. De enkelte småarter har ofte en meget lokal udbredelse.

I Flora Nordica Bd. 2 findes en gruppevis oversigt over småarter af Nyrebladet Ranunkel i Norden; men antallet af småarter er uoverskueligt stort; og en samlet kortlægning af danske småarter har aldrig fundet sted.

Etymologi:

Ranunkel:af latin ranaunculus="lille frø" sigtende til de ofte fugtige voksesteder, hvor der også er frøer. Auricomus betyder "guldhåret" og sigter til plantens smukke gule blomster. Det danske "nyrebladet" sigter til grundbladenes form.

Levested: Frodig muldbund i skov og krat og gamle haver.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nyrebladet Ranunkel.

Hvornår ses den? Den blomstrer april-juni med en betydelig variation efter alt at dømme småart.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 14-05-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-05-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Om plantens apomiktiske forhold:

Flora Nordica bd. 2 Chenopodiaceae-Fumariaceae. Bengt Jonsell et al. ISBN 91 7190037 3





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator