Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis)
Foto: Bente Holm-Petersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis)
Foto: Erik Andersen


Foto/billede af Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis)
Foto: Frede Mørch


Foto/billede af Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis)
Foto: Frede Mørch



 Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis) (læst 900 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Kardinalbiller (Pyrochroidae)

Kendetegn: Længde: 10-14 mm. Både dækvinger, pronotum, scutellum og hovedet er helt røde. Hovedet er bagtil stærkt indsnøret. Benene og følehornene er sorte. Følehornene er hos begge køn kamdannede, hos hannen er kamdannelserne længere og smallere end hos hunnen.

Forveksling: Arten er karakteristisk med det røde hoved og scutellum. Vores to andre arter af kardinalbiller har sort scutellum og hoved og bør ikke kunne forveksles.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sorthovedet kardinalbille, Lille kardinalbille

Biologi: Larven lever primært af det døde vækstlag under bark på døde løvtræer, men lever også af rov. Larvetiden er ca. 2 år. Efter overvintring forpupper larverne sig og klækker i maj og juni. De voksne dyr er nektarsøgende og træffes bl.a. på hvidtjørn og skærmplanter.

Levested: Løvskove med dødt ved. Larven lever især i ask.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele, men er mest udbredt i de østlige egne og den østlige del af Jylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rødhovedet kardinalbille.

Hvornår ses den? De voksne dyr ses maj-juni, flest i slutningen af maj og starten af juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 08-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 30-11-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1945: Danmarks Fauna 50 - Biller XII. Heteromerer

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator