Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Kær-Svovlrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er indtil 180 cm høj og opret. Stænglen er hul, glat og furet.

Bladene er glatte og findelte, 3-4 x fjersnitdelte og med smalt lancetformede afsnit.

Bladenes flige er brodspidsede med brun spids.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Den har mangebladet stor- og småsvøb. Blomster er hvide og radiærsymmetriske. Kronbladene er ca. 1 mm lange og svagt indrandede i spidsen.

Frugten er 4-5 mm og omvendt ægformet til elliptisk med lyse vinger.

Kær-Svovlrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Ørbæk

Variation

: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Forveksling

: Den mest kritiske forvekslingsmulighed er Seline: Seline har utydeligt storsvøb, massiv stængel og småblade, hvis afsnit er hvidspidsede - men ligner vegetativt Kær-Svovlrod meget. Seline har vinget-kantet stængel, modsat Kær-Svovlrods furede stængel, samt en tydelig gulerodsagtig lugt, som Kær-Svovlrod ikke har.

Billebo-Klaseskærm har oppustet stængel og bladfæster.

Gifttyde mangler storsvøb og har meget grovere, mere mørkegrønne blade.

Bredbladet Mærke og Sideskærm (Smalbaldet Mærke) har enkelt fjersnitdelte blade og meget grovere bladafnit.

Bakke-Svovlrod (kun på Bornholm) har massiv stribet stængel og blade med vinkelbøjede, ydre afsnit.

Udbredelse

: Almindelig, dog mindre almindelig i Nordjylland..
Kær-Svovlrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juli-august. Plantens løv er ret karakteristisk (bortset fra ligheden med Seline, der i reglen står mere tørt) og kan erkendes til hen mod slutningen af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Svovlrod baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Svovlrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Svovlrod - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig sumpplante. Vindslyngspredning.

Levested

: Våde enge, starsump og hængesæk. Vokser både i rig- og fattigkær. Planten står normalt ikke i limnisk rørsump.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger især på

Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: