Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mark-Bynke (Artemisia campestris)
Foto: Gunner Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mark-Bynke (Artemisia campestris)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Mark-Bynke (Artemisia campestris)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Mark-Bynke (Artemisia campestris)
Foto: Christian Rørdam



Mark-Bynke

Artemisia campestris (læst 6686 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Hele planten er helt eller så godt som glat, uhåret og helt uden aromatisk lugt. Stænglerne er indtil 80 cm. høje, ofte lavere; de har en karakteristisk delvis nedliggende/skråt opadstigende vækst og udgår flere i tal fra en bladroset. Rosetbladene er 2-3 gange fjersnitdelte, med linjeformede afsnit og er helt eller næsten glatte på begge sider. Stængelbladene har lange, trådformede afsnit og er i reglen kun enkelt fjersnitdelte, eller evt. med enligt eller fåstillede flige. Planten er ofte forvedet forneden.

Variation: Plantens stængel og blade kan have en smule hår, men ikke i nævneværdigt omfang.

Forveksling: Mark-Bynke kan forveksles med andre bynker, selv om den dog er ret karakteristisk med den delvis nedliggende vækst, ved at være så godt som glat og uhåret ved rosetbladene.

Se nøglen under Grå-Bynke.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grå-Bynke

Biologi: Mark-Bynke har vindbestøvning, og frøene spredes af vinden. Den har en dybtgående pælerod, der sætter den i stand til at hente vand i dybere jordlag; dette i forbindelse med at den ofte gror på tørre lokaliteter.

Etymologi:

Slægtsnavnet Artemisia er efter den græske gudinde Artemis som også var gudende for jomfruelighed, sigtende til at arter fra slægten har været brugt til at fremkalde abort/fosterfordrivelse.

Det danske slægtsnavn Bynke er af usikker oprindelse, men kan have den oprindelige betydning "benpibe" sigtende til de grove stængler og stilke.

Artsnavnet campestris betyder "voksende på åben mark" (latin campus=slette, "åben mark").

Levested: Soleksponeret, humusfattig og ofte kalkrig bund: overdrev, heder, klipper, vejkanter, jernbaneskråninger, klitter o.s.v. Den er især på Øerne særligt almindelig på strandoverdrev o.a. lignende kystnære lokaliteter.

Udbredelse: Den er ret almindelig i det meste af Danmark, dog sjælden i Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mark-Bynke.

Hvornår ses den? Mark-Bynke blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 03-11-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-08-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator