Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Cikorie (Cichorium intybus)
Foto: Ebbe Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Cikorie (Cichorium intybus)
Foto: Inge Linden


Foto/billede af Cikorie (Cichorium intybus)
Foto: Peter Wedel Petersen


Foto/billede af Cikorie (Cichorium intybus)
Foto: Lars Christian Aage



Cikorie

Cichorium intybus (læst 15330 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Cikorie er en 30-100 cm. høj urt med iøjnefaldende lyseblå blomster.

Stænglen er opret, kantet og hul, foroven grenet. Stængelbladene er lancetformede, fåtandede, med hjerteformet stængelomfattende basis, på oversiden glatte. Nedre blade omvendt lancetformede, fjersnitdelte eller tandede, på undersiden stivhårede på strengene.

Kurvene er 3-5 cm. brede, med tungeformede, kønne lyseblå blomster. De ydre kurvblade er kirtelhårede. Frugten er 2-3 mm, kantet, uden fnok, men med enkelte små skæl. Blomsterkurvene åbnes fra tidlig morgen og følger solens gang. Den enkelte kurv visner hurtigt.

Variation: Der kan ses eksemplarer med hvide og lyserøde blomster.

Forveksling: Cikorie bør ikke kunne forveksles med andre arter. Dog kan den overfladisk ligne Kæmpesalat; menne denne er en højere og kraftigere plante, om har hjerteforemde endeafsnit på bladene.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kæmpe-Turt

Biologi: Flerårig urt med kraftig rod.

Bestøvningen foregår ved hjælp af bier, fluer og sommerfugle, men selvbestøvning kan også forekomme. Frugten spredes med vinden, men Cikorie kan også formere vegetativt, da en stump af roden kan danne knopper, som udvikler sig til overjordiske skud.

Cikorie har fra gammel tid været anvendt som lægeplante. På grund af rodens indhold af inulin forskes der fortsat i planten nu til dags.

Roden har mindst siden 1700-tallet været brugt som kaffe-surrogat eller kaffe-tilsætning. Bladene til salat. Også anvendt som foderplante.

Levested: Vokser på soleksponeret, tør, porøs, næringsrig bund. Vejkanter, grøfter, brakmarker, græsplæner, lossepladser og ruderater.

Udbredelse: Almindelig på Bornholm, Øerne, Sønderjylland og Østjylland. Ret sjælden i Nord- og Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Cikorie.

Hvornår ses den? Blomstringen finder sted fra juli til september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 29-06-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 21-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator