Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kærløber (Limicola falcinellus)
Foto: lars krogh

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kærløber (Limicola falcinellus)
Foto: Emil Lütken


Foto/billede af Kærløber (Limicola falcinellus)
Foto: lars krogh


Foto/billede af Kærløber (Limicola falcinellus)
Foto: Anders Østerby



Kærløber

Limicola falcinellus (læst 4177 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Længde 17 cm, vingefang 38 cm. Næsten så stor som Almindelig Ryle (80 procent af dennes størrelse), men med længere, kraftigere og bredere næb med lys basis og let dryppende spids. Gør typisk et kompakt, trægt indtryk. Benene er korte og mørke. Har i alle dragter en tydelig, hvid øjenbrynsstribe der deler sig foran øjet og fortsætter som ekstra stribe på de mørkebrune issesider (svagere i vinterdragt).

I sommerdragt mørkebrun med bekkasinstribet ryg, mørkplettet bryst og hvid bug. Har enkelte, mørke flankestriber. Sidst på sommeren er overside og bryst meget mørke af slid.

Vinterdragt (aug./okt.-marts) ligner Almindelig Ryles, men har sommerdragtens hoved, hvidskællet, lysegrå overside og mørk kno.

Ungfuglen ligner adult, men er om efteråret klarere tegnet med finere bryststriber, ustribede flanker og ofte gulbrunt anstrøg på undersiden.

I flugt som en lille, mørk og langvinget Almindelilg Ryle; har kun svage, lyse vingebånd.

Forveksling: Kærløber kan især forveksles med Almindelig Ryle. Flygtigt kan man også tage Kærløbere for store, kompakte Dværgryler.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Ryle, Dværgryle

Biologi: Kærløber lever af smådyr og frø, som den samler på overfladen under hurtig gang eller løb.

Den yngler ofte i små, løse kolonier med 2-4 par. Reden er en fordybning i en beskyttende tue. De 4 æg lægges fra primo juni og ugruges af begge mager på 21-22 dage. Tilsyneladende forlader hunnen kuldet, inden ungerne er flyvefærdige.

Levested: Kærløberen er en sjælden trækgæst der optræder enkeltvis eller i småflokke på 5-10 fugle, ofte sammen med andre vadere. Den opholder sig ved mudrede strande samt ved småsøer og vandhuller.

Udbredelse: Arten yngler på udstrakte moser med hængesæk-områder i nåleskovsbæltet. Sverige huser 3.700 par, Norge 200-1.000, Finland 10.000-20.000 og Island 0-2 par. Ud over den nordiske udbredelse yngler arten pletvis i det nordlige Rusland.

Den overvintrer ved kyster i Østafrika og Sydasien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kærløber.

Hvornår ses den? I Danmark er den en fåtallig trækgæst i juli-august, især i landets østlige egne, meget sjældnere om foråret (maj/primo juni).

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 10-11-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 12-11-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator