Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana)
Foto: Gunner Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen


Foto/billede af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana)
Foto: Peter Lindberg Jannerup


Foto/billede af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana)
Foto: Hans Olav Møller



Dunet Steffensurt

Circaea lutetiana (læst 248 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Natlysfamilien (Onagraceae)

Kendetegn: En indtil 40 cm. høj plante med endestillet noget forgrenet blomsterstand.

Bladene er store og æg-hjerteformede og tilspidsede, tandede.

Blomsterne er små, hvide og klasestillede og uden dækblade ved grunden af deres stilk.

Frugten er af præstelustypen med krogbørster.

Forveksling: Slægten Steffensurt er let at kende, men det kan volde vanskeligheder at adskille de 3 danske arter:

Liden Steffensurt: Blomsterstilk og bæger glattge. Grotakkede blade, som er glatte og glinsende. Bladstilken er vinget og glat. Frugtknude 1-rummet. Fertil. Med overjordiske udløbere.

Spidsbladet Steffensurt (som er krydsningen mellem Dunet og Liden Steffensurt): Glinsende blade, bladstilk håret på oversiden, næsten glat på undersiden. Steril, frugtknude med et stort og et lille rum. Steril. Med overjordiske udløbere.

Dunet Steffensurt. Matte blade, Bladstilk håret på over- såvel som underside, 2 lige store rum i frugtknuden, fertil. Ingen overjordiske udløbere.

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning og frugter af præstelustypen med krogbørster, der kan hage den fast til dyrepelse og tøj.

Etymologi:

Circaea er latiniseret af græsk kirkaia, der betegnede giftplanten Alrune, opkaldt efter troldkvinden Kirke, der forvandlede Odysseus´s mænd til svin. Middelalderbotanikerne mente, at Dunet Steffensurt var oldtidens trylleurt Circaea. Et andet navn for planten var Sancti Stephani herba: den hellige Steffens urt, der har ført til det danske slægtsnavn. Lutetiana af Lutetia, det gamle latinske navn for byen Paris, sigtende til, at det var parisiske lærde, der udtænkte teorien om forbindelsen til Kirke og Odysseus.

Levested: Skove med frodig muldbund. Ofte bestanddæannende ved sin krybende jordstængel og med effektiv frøspredning, der gør at den er en af de første skovplanter, der indfinder sig i nye skove.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dunet Steffensurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 18-07-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 18-07-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator