Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Zele deceptor (Zele deceptor)
Foto: Ulf Bjerre

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Zele deceptor (Zele deceptor)
Foto: Mathias Holm


Foto/billede af Zele deceptor (Zele deceptor)
Foto: Mathias Holm


Foto/billede af Zele deceptor (Zele deceptor)
Foto: Mathias Holm





Figur 1. Figur 10-17 i nøglen Revision of the Western Palearctic Meteorini (Hymenoptera, Braconidae), with a molecular characterization of hidden Fennoscandian species diversity. Uploadet med tilladelse af Julia Stigenberg.

Zele deceptor

Zele deceptor (læst 246 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Braconidae (Braconidae)

Kendetegn: Zele deceptor er med sine 8-9mm en mellemstor, rødlig snyltehveps fra overfamilien Braconidae. Hunnen, som er den man oftest møder, har flotte blå eller grønblå øjne og en synlig læggebrod.

Variation: Arten kan variere i størrelse og farve.

Forveksling: Mange nataktive snyltehvepse er orange og kommer til lys ligesom Zele deceptor. Desuden skal arten næsten altid indfanges for at få specifikke nærbilleder af kendetegn. Det kræver lidt træning men det kan godt lade sig gøre at kende forskel.

1) Zele, og til dels søsterslægten Meteorus, skiller sig blandt andet ud ved at have meget flotte grønne/blå øjne. Øjnene formørkes dog hvis hvepsen dør.

2)man må se om det er en Zele eller Meteorus man har fundet ved at kontrollere bagvingemønstret (se Figur 1 billede 10).

3)Hvis forvingens cu-a er som vist på Figur 1 billede 13a er det nemlig Z. chlorophthalmus - en meget almindelig art. Hvis forvingen ligner 13b skal man finde ud af om siden af forkroppen ligner billede 14 eller 15. Hvis den ligner billede 14 har du fundet en ny art for Danmark. Der er nemlig to sjældne Zele-arter med disse kendetegn og de adskilles lettest ved brodskedelængden. Hvis denne længde er 0,19-0,28 gange forvingelængden er det Z. caligatus (Haliday, 1835). Hvis længden derimod er 0,38-0,39 gange forvingelængden er det Z. annulicrus (Thomson, 1895). Meget mere sandsynligt er det at hvepsen ligner billede 15 og her er der også to mulige men til gengæld meget almindelige arter. Hvis forbenets femur (den første lange del af benet) er hævet, 5-6 gange så lang som bred, er det Z. albiditarsus. Hvis forbenets femur er spinkelt, 6,5-9 gange så lang som bred, er det Z. deceptor.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Zele albiditarsus, Zele chlorophthalmus, Ophion obscuratus, Mariehønesnyltehveps

Biologi: Zele deceptor er tusmørke- og nataktiv, hvilket gør at man hyppigst møder den ved lyslokning. Hunnerne leder efter værtslarver fra adskillige Lepidoptera familier: Geometridae, Noctuidae, Pyralidae og Saturnidae. Når hun finder en egnet ung værtslarve, injicerer hun sit afkom ved at bøje bagenden ind under forkroppen og stikke læggebrodden ind i værten foran sig. Snyltehvepselarven er færdigudviklet inden værtslarven har nået puppestadiet og ofte når værtslarven ikke engang at forpuppe sig inden en ny Zele deceptor bryder ud. Zele-slægten er enlige parasitoider idet ét værtsdyr er vært for én ny hveps. Det mest almindelige er at de har to generationer på et år, hvoraf 2. generation overvintrer i en oval filtret puppe inde i sin værts puppekammer.

Levested: Findes i mange forskellige biotoper.

Udbredelse: Europa og over mod Kina. Arten er også registreret i USA og Mexico.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Zele deceptor.

Hvornår ses den? Typisk i sommermånederne.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 26-08-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 26-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Revision of the Western Palearctic Meteorini (Hymenoptera, Braconidae), with a molecular characterization of hidden Fennoscandian species diversity af Julia Stigenberg - se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator