Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Jens Holmkvist
    Foto: Jens Holmkvist
  • Fotograf: Poul  Krag
    Foto: Poul Krag

Kendetegn

: Vingefang 37-43 mm. Grundfarven gul, bagvingen en smule blegere end forvingen. Mange eksemplarer har mørkebrun bestøvning eller stænk, som regel kraftigst i mellemfeltet, der kan være helt brunt. Mellemlinierne på forvingen mørkebrune, bagvingens tværlinie mere grålig. På forvingen en stor, på bagvingen en lidt mindre sort midtplet. Sorte prikker langs sømmen på både for- og bagvinge.

Elinguaria betyder -uden tale- eller -uden tunge-, og denne arts munddele er meget forkrøblede, og den tager ikke føde til sig som voksent insekt.

Okkergul Rovmåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: Det voksne insekt varierer ikke meget, men mellemfeltet kan være ret formørket. Larven varierer til gengæld en del i både grundfarve og mønster.

Forveksling

: Kan måske overfladisk forveksles med visse Tand- og Månemålere.

Larven kan i udseende ikke altid adskilles fra larven af Takmåler (Odontopera bidentata), men de to arter har så forskellig livscyklus at larver normalt kan bestemmes efter findetidspunktet.

Udbredelse

: Arten er udbredt i hele landet, og den er ret almindelig, selv om man sjældent ser mange ad gangen.

I øvrigt udbredt i Europa, i Fennoskandinavien til ca. 64 grader n.br.

Okkergul Rovmåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver om natten fra medio juli til ultimo august.

Tidsmæssig fordeling

af Okkergul Rovmåler baseret på Naturbasens observationer:
Okkergul Rovmåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Okkergul Rovmåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er optil 45 mm lang og grenagtig af udseende. Dens grundfarve varierer fra lyst gråbrun eller grågrøn over rødbrun til brunviolet. Den har en mørkrandet flad pukkel på oversiden af 11. led. På ryggen kan den have mørke ruderformede tegninger i varierende udstrækning.

Navnet rovmåler kommer af, at larven er altædende og kannibal. Den spiser gerne mindre larver, også egne artsfæller.

Larven lever fra april til juni, eventuelt overvintrende fra august til juni, på mange forskellige løvtræer og buske som f.eks. eg, slåen, tjørn, gedeblad og rose. Forpupningen finder sted mellem let sammenspundne blade og mos.

Levested

: Kan træffes på næsten alle lokalitetstyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou, Nordens målere, (Danmarks dyreliv, bind 2), København og Svendborg 1984.

Danmarks sommerfugle v/Morten Top-Jensen og Michael Fibiger, Østermarie 2009.

D. J. Carter and B. Hargreaves, A Field Guide to Caterpillars of Butterflies and Moths in Britain and Europe, Collins, London 1986.

De senest indberettede arter i Naturbasen: