Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. maj 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kompost-svirreflue (Syritta pipiens)
Foto: Emil Lütken

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kompost-svirreflue (Syritta pipiens)
Foto: Thomas Eske Holm


Foto/billede af Kompost-svirreflue (Syritta pipiens)
Foto: Johnny Lund Jeppesen


Foto/billede af Kompost-svirreflue (Syritta pipiens)
Foto: Tim H. Hansen



 Kompost-svirreflue (Syritta pipiens) (læst 302 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Tovinger (Diptera)
Familie: Svirrefluer (Syrphidae)

Kendetegn: Længde 7-9 mm. En lille og slank art med kraftigt fortykkede baglår. Ansigtet har længdekøl og er tæt gråpudret. Brystets sider er ligeledes tæt gråpudrede. Et godt kendetegn er de to små gråpudrede trekanter forrest på brystet lige bag hovedet. Bagkroppen har parvise gule pletter med mere eller mindre udtalt pudring. Pletterne på andet bagkropsled er de største og strækker sig helt frem på siderne af første bagkropsled.

Forveksling: Køl-svirreflue (Tropidia scita) kan overfladisk ligne, men den har et stort trekantet fremspring yderst på baglårets underside. Den har desuden ikke de små gråpudrede trekanter forrest på brystet. Køllesvirrefluerne (Neoascia) er som Kompost-svirrefluen små og slanke svirrefluer, men de har hverken meget kraftigt fortykkede baglår eller små trekanter på brystet. Sidste umiddelbare forvekslingsmulighed er Træsmuldsvirrefluerne (Chalcosyrphus), der alle har meget tykke baglår, men ingen gråpudrede trekanter på brystet. De er desuden større og har meget anderledes farvetegninger på bagkroppen.

Biologi: Den overvintrer som larve og kan i varmere somre nå to generationer per år. Larven lever af mikroorganismer i kompost (sjældnere i gødning).

Levested: Den findes på mange forskellige biotoper: løvskov, nåletræsplantager, haver, marker, enge og moser.

Udbredelse: Det er en af de mest almindelige danske svirrefluearter og den er kendt fra hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kompost-svirreflue.

Hvornår ses den? Den kan træffes fra april og helt frem til slutningen af oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Monica Oyre d. 26-04-2017
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.

Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Syrphinae. Uppsala 2009.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator