Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Hætten er kegleformet, med en flad, skiveformet top, normalt omkring 2,5-5,5 cm bred, fyldt med en masse "kamre" til at indeholde den grønne sporemasse. Grundet denne sporemasse er kamrene ikke synlige i starten, da de er totalt dækket af den slimede grønne masse. Selve hætten er hvidligt cremefarvet.

Stokken er ca. 12-22 cm høj, kamret, skør, hul, bredest mod basis, normalt omkring 2,5-4,5 cm tyk, hvid, senere bliver nogle dog mere cremede i det.

Lugten er kraftig og ubehagelig.

Denne svamp har også et juvenilt stadie (læs venligst under "Variation").

Almindelig Stinksvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: Se under "Kendetegn".

Juvenilt stadie.

Stinksvampe starter alle i et juvenilt stadie kaldet et hekseæg.

Almindelig Stinksvamps hekseæg har yderst en hudagtig hvid hinde. Hvis denne når at blive dårlig før fuld udvikling bliver denne gullig (som gammelt pergament).

Inde under "hinden" er der en rimelig tyk geleagtig masse, som er klar i det. Dernæst kommer den grønne sporemasse, der undertiden kan være næsten rent pulver, især hos helt unge hekseæg. Inderst er der en skør sprød hvid masse. Det er det, der senere bliver til stok. "Ægget" er 3-7 cm i diameter og ofte ret kugleformet.

Forveksling

: Den kan evt. forveksles med Sand stinksvamp. Dennes hekseæg er dog rosa pink til lyslilla.

Udbredelse

: Meget almindelig svamp i de danske skove.
Almindelig Stinksvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra starten af juli til oktober, dog kan den i gunstige år også ses sidst i juni.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Stinksvamp baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Stinksvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Stinksvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Man lugter den ofte, før man ser den. Svampen starter som sagt i et "hekseæg". Det inderste sprøde hvide kan med fordel skæres ud og spises. Det smager dejligt af hasselnød, dette er dog kun som lækker snack. Har hørt påstande om, at den udviklede stok også skulle smage således, men dette har jeg dog aldrig haft lyst til at afprøve.

Svampen bruger sin stærke lugt til at tiltrække insekter, som så spiser den grønne sporemasse. På den måde spredes svampens sporer.

Levested

: Den vokser under løvtræ såvel som nåletræ, på de fleste jordbunde. Dog er den glad for især rimeligt næringsrig jord.

De senest indberettede arter i Naturbasen: