Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Foto: Peter Lindberg Jannerup

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Foto: Leif Knudsen



Rød Tandbæger

Ballota nigra ssp. nigra (læst 1339 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Læbeblomstordenen (Lamiales)
Familie: Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Kendetegn: En typisk læbeblomst med 4-kantet stængel og ram-aromatisk lugt.

Den bliver indtil knap meterhøjde og har røde blomster med hvide årer på underlæben.

Bægret er tragtformet med 5 udstående, bredt trekantede spidse 3-6 mm. lange tænder. Kronen er 2-læbet med flad eller svagt opadbøjet overlæbe. Underlæben er 3-fliget med stor midtflig.

Bladene er æg-hjerteformede, groft og uregelmæssigt tandede og med rynket overside. De er mørkegrønne med et gråligt skær, undertiden næsten sortagtige.

Variation: Blomsterne kan være helt hvide, og den betegnes da Hvid Tandbæger: ssp. foetida, som også kan skelnes på at have kortere, kun 2-2,5 mm. lange bægertænder.

Forveksling: Der er en række mere eller mindre svære forvekslingsmuligheder i Læbeblomstfamlien med ram-krydret lugt:

Hanekro har underlæben med 2 hule udvækster mellem underlæbens sideflige og midterflig.

Hjertespand har håndlappede blade.

Guldnælde har spættede blade, gule blomster, og kronens underlæbe med spidse flige.

Tvetand har hårede støvknapper og underlæbe uden sideflige eller med stærkt reducerede sylspidse sideflige.

Kransburre har bæger med 10 hagekrummede tænder.

Kransbørste er nærmest lugtløs.

Kortlæbe har 4-delt underlæbe,

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kær-Galtetand, Skov-Galtetand, Rød Tvetand, Almindelig Guldnælde, Skov-Galtetand

Biologi: En flerårig urt, der bestøves af langsnablede insekter, der ved indtrængning til honningen ikke kan undgå at komme i berøring med støvfang og støvknapper med deres ryg.

Den har krybende jordstængel og formerer sig også vegetativt ved skud herfra.

Det er en gammel lægeplante, som i middelalderen har været brugt mod hudsygdomme.

Levested: Næringsrige steder ved landbyer, gamle huse, markgærder etc.

Udbredelse: Modsat flere andre gamle lægeplanter har den klaret sig ret godt og har også kunnet holde sig og sprede sig på næringsrige steder i kulturlandskabet.

Den er ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland, ellers ret sjælden og typisk knyttet til voldsteder, ruiner o.l.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød Tandbæger.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 11-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator