Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Foto: Dan Hua Wang

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Foto: Troels Kornfelt



Due-Skabiose

Scabiosa columbaria (læst 10399 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kartebolleordenen (Dipsacales)
Familie: Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Kendetegn: 20 til 60 cm høj plante. Stængelen er spinkel og næsten glat. Stængelbladene sidder modsatte og er 1-2 gange fjersnitdelte med 9 til 13 fine afsnit. Grundbladene er fjerfligede og fjersnitdelte.

Blomsten er blåviolet og lugtløs. Blomsterkurvene måler fra 1,5 til 3 cm i bredden. Kurven er flad med støtteblade mellem blomsterne. De ydre randblomster er større og længere end de indre.

Karakteristisk for planten er frugtstanden, som er kugleformet, med ca. 3 mm lange, tæt besatte sorte børster.

Variation: Blomsterfarven kan variere fra lyserød til blåviolet.

Forveksling: Vellugtende Skabiose (Scabiosa canescens) som dog har gråfiltet stængel, hele grundblade, lysegule børster og som navnet beskriver er velduftende. Sjælden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blåhat, Djævelsbid

Biologi: Flerårig urt. Frugten spredes med vinden.

Levested: Vokser på veldrænet, solrig og kalkholdig bund. Skrænter, baneterræn og grusgrave.

Udbredelse: Due-Skabiose vokser hist og her på øerne, mangler i det øvrige Danmark. Dog kan den ses som forvildet eller naturaliseret. Frøene findes i visse vildtfrøblandinger.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Due-Skabiose.

Hvornår ses den? Blomstringen er ca. fra juli til september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 21-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-07-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator