Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Foto: Marie Glahn


Foto/billede af Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Foto: Hannah Elvery


Foto/billede af Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Foto: Hannah Elvery



Skov-Fladbælg

Lathyrus sylvestris (læst 5282 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ærteblomstordenen (Fabales)
Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Kendetegn: En stor og kraftig ærteblomst med indtil et par meter lange rankede skud, hvis vækstform er krybende-nedliggende. Den kan dog være klatrende, hvis den vokser tæt ved træer, buske og hegn.

Stænglen er kraftigt vinget.

Bladet har kun 1 sæt småblade og ender i en grenet slyngtråd.

Blomsterne er ret store og sidder i langstilkede 2-10 blomstrede klaser. De er rosenrøde og ofte med indslag af grønt.

Akselbladene er linjeformede til smalt lancetformede.

Forveksling: Skov-Fladbælg forveksles let med Flerårig Lathyrus og andre dyrkede arter og former i Lathyrus (Fladbælg)-slægten, som hyppigt forvilder sig, men kendes ret let på at have smalle, linje-lancetformede akselblade, hvor de dyrkede arters akselblade er bredt lancetformede til næsten ægformede. - se linket HER

Knold-Fladbælg har kantet, ikke vinget, stængel og smalt ovale, ikke tilspidsede småblade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Knold-Fladbælg

Biologi: En flerårig urt med kort og tyk grenet jordstængel.

Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning eller slyngspredning, idet bælgen springer op elastisk, når den er moden, hvorved frøene slynges væk.

Etymologi:

Lathyrus er dannet af græsk lathyros, som er navnet på en bælgplante. Fladbælg hentyder, ikker særligt originalt, til de stærkt sammentrykte bælge. Sylvéstris betyder "voksende i skov", hvad også det danske artsnavn gør.

Levested: Lyse skove, skovbryn, skrænter, vejkanter, dæmninger.

Udbredelse: Den er ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland og Østlige Sønderjylland, og mangler næsten i Midt- Vest- og Nordjylland.

Skov-Fladbælg ser ud til at være under udbredelse og optræder i nogen grad som pionerplante på vejskråninger, i gamle råstofgrave o.l. - ikke sjældent på biotoper hvor også arter som Flerårig Lathyrus forvilder sig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Fladbælg.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 02-07-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 14-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator