Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

Atlas

: Svalerod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Svalerod bliver 30-70 cm høj; stænglen er i reglen ugrenet. Blomsterne sidder i 6-8 blomstrede kvaste fra bladhjørner på den øverste tredjedel af stænglen. Bladene er stilkede, mørkegrønne, smalt ægformede, tilspidsede og 5-8 cm lange; de sidder parvis modsatte. Kronen er ca. 1 cm bred, gulhvid og med en noget ubehagelig, ram lugt. Kronbladene er ret smalt trekantede, butte, og bægerbladene er sylespidse og stikker frem under kronbladene.

Blomsten har en særegen opbygning, hvor de 5 støvdragere er sammenvokset omkring griflen til en såkaldt griffelstøtte.

Frugten er en spaltefrugt, som snart deler sig til 2 bælge, og frøene er forsynet med hårformede flyveanordninger med samme funktion som forskellige kurvblomsters fnok.

Planten indeholder giftig hvid mælkesaft.

Svalerod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Okkels

Variation

: Planten kan undertiden blive lidt grenet, når den udsættes for slid.

Forveksling

: Svalerod er en karakteristisk plante. Set på afstand kan den minde lidt om lave ligusterplanter.

Udbredelse

: Den findes hist og her på Bornholm, ved Storebælt og Kattegats kyster på Øerne samt omkring Issefjorden/Roskilde Fjord. Den er sjælden på Øerne i øvrigt og findes efter traditionelle opgivelser ikke oprindeligt vildtvoksende i Jylland.

Svalerod er ret sjælden i Skåne, men ret almindelig langs den svenske østersøkyst op til noget nord for Stockholm. Den har en del forekomster i det sydvestlige Finland og ganske få forekomster i Norge ved Oslofjorden.

Dens hovedudbredelse ligger syd for Danmark, hvor den findes fra Mellemtyskland til Syditalien og fra Nordspanien over til øst for Uralbjergene.

Svalerod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Svalerod blomstrer juni-juli. Planten er også ret iøjnefaldende, når den efter blomstringstiden står med modne frøkapsler, hvor frøenes frøuld (fnok) stikker frem.

Tidsmæssig fordeling

af Svalerod baseret på Naturbasens observationer:
Svalerod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Svalerod - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig bestanddannende urt med særegen bestøvningsbiologi, der på flere måder minder om gøgeurternes. Støvet er klæbet sammen til støvmasser, hvoraf der findes en i hver af støvknappens to rum. Støvmasserne hæfter til bestøvende insekter ved en klemmeanordning (ikke klæbeanordning som hos gøgeurterne). Når et insekt søger efter honning, kommer det let til at stikke snablen eller et ben ned i en af disse klemmeanordninger, som trækker støvmasserne op af støvknapperne. Klemmeanordningerne er hygroskopiske og snor sig ved udtørring; herved kommer de så til at berøre støvfangsfladerne under griffelhovedet i den næste blomst, insektet besøger.

Frugten er en spaltefrugt, der under plantens udvikling deler sig i to bælgkapsler med mange ret små frø, der er udstyret med frøuld, der gør det muligt for dem at blive spredt med vinden.

Bælgkapslerne åbner sig i tørt vejr, hvorefter frøene med deres fnok falder ud og spredes med vinden.

Der findes en lille uanseelig båndflue, Euphranta connexa, hvis larve lever i svalerodens bælge og kun der. Den har få forekomster i Danmark, og findes mest på Bornholm. Uden for Bornholm findes den i Danmark nu vistnok kun på Sprogø, hvor op til 90 pct. af svalerodens bælge kan være angrebet af båndfluen, hvis lille maddikeagtige larve man så finder, når man åbner en bælg. www.fugleognatur.dk/gallery_browse

Det giftige indholdsstof hedder vincetoxin, og det findes især i roden, i frøene og også i mælkesaften.

Symptomer på forgiftning er kvalme, opkastninger, diarré og lammelser af muskulaturen. Planten blev anvendt som lægeplante i Middelalderen mod bl.a. pest, gulsot og dyrebid. Planten skal virke sved- og vanddrivende.

Etymologi

Det latinske artsnavn hirundinaria betyder landsvaleagtig. Det kommer formentlig af, at de spidse bælgkapsler på de modne bælge står skråt ud fra hinanden, når spaltefrugten deler sig ved modning, ikke ulig en svalehale.

Slægtsnavnet Vincetoxicum betyder giftbesejrer og hentyder til, at præparater af Svalerod, som selv er giftig, har været anvendt som modgift til andre gifte.

Levested

: Åben, næringsrig, ofte stenet og kalkholdig bund. Dens typiske voksested er kystskrænter og strandvolde, men den findes også i skovbryn og i klippeterræn (Bornholm).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9). Beskrivelsen af Svalerods biologi bygger i høj grad på Danmarks Vilde Planter.

De senest indberettede arter i Naturbasen: