Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria)
Foto: Jan Lyngby


Foto/billede af Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria)
Foto: Eva Olsen


Foto/billede af Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria)
Foto: Eva Olsen



 Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria) (læst 5630 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: 30-100 cm. Flerårig plante.

1. år dannes en roset af grundstillede blade, men allerede 2. år skyder de oprette, kraftig hårede stængler til vejrs med spredte, fjersnitdelte blade, der har ovale småblade og grovtakket rand. Oversiden er hårbeklædt og lyst græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere og forsynet med grå hår. Bladstørrelsen aftager opad.

Stænglerne bærer de mange små, gule 5-tallige blomster. De sidder samlet ved enden af stænglen i en opret klase. Blomstringen sker i juli-august.

Blomsterbunden er kegleformet, og furet fra spidsen til grunden, med alle krogbørster opadrettede, skråt udstående. Kronbladene er 4-5 mm., oftest hele.

Frugterne er børsteklædte nødder, som hæfter sig fast på pels eller tøj. Frugten er 7-10 x 5-7 mm. og furet til over midten. Krogbørsterne er udad- og fremadrettede.

Hele planten dufter svagt af citron.

Variation: Ingen

Forveksling: Vellugtende agermåne.

Vellugtende agermåne er uden grundroset og kraftigt duftende. Bladundersiden hos vellugtende agermåne er grøn og kirtelhåret. Bladstørrelsen aftager kun lidt i størrelsen opad.

Kronbladene er ofte lidt udrandede og frugterne er større ca. 11 x 11 mm. Krogbørsterne er bagudbøjede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Vellugtende agermåne

Biologi: Planten er flerårig.

Etymologi: Agrimonia er en forvanskning af græsk argemone - navnet på en art valmue. Det danske navn er en efterligning af det latinske, og er så blevet til agermåne. Eupatoria siges at være til minde om kong Mitradates eupator af Pontus, som man tilskriver opdagelsen af plantens medicinske egenskaber.

Levested: Almindelig agermåne vokser, på lysåbne steder eller i meget åben busk- og træbevoksning. Den trives bedst på humusrig og kalkrig bund.

Den vokser på vejkanter, skrænter, overdrev og stendiger

Udbredelse: Almindelig agermåne vokser i det meste af Europa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig agermåne.

Hvornår ses den? Juli-august, hvor den står med sine gule toppe.

Agermåne indholder store mængder garvestof og blev tidligere brugt som lægeplante, især mod lever- og galdelidelser.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Eva Olsen d. 23-07-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-08-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER, samt Den store nordiske flore ISBN87-12-03446-0




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator