Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides)
Foto: Henrik Bringsøe

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides)
Foto: ODM


Foto/billede af Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides)
Foto: Bent Nielsen



Trompetsvamp

Craterellus cornucopioides (læst 30588 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Kantarelordenen (Cantharellales)
Familie: Kantarelfamilien (Cantharellaceae)

Kendetegn: Stor Trompetsvamp (og de andre trompetsvampe), adskiller sig fra andre svampe i det, at den ikke har egentlige, hat, stok eller lameller/rør/pigge.

Svampen er tragtformet med en ydre- og en inderside. Ydersiden er i tørt vejr grå, men er i vådt (fugtigt) vejr næsten kulsort, dog med et svagt næsten blygråt skær.

Indersiden mørkt gråbrun til det sorte, skællet.

Den øverste rand er bøjet udaf og nedaf, (lige som en trompet) og danner dermed nærmest en hat.

Hele svampen er tynd, lidt sej, hul og 3-10 cm høj. Duften er en ganske behagelig lidt frugtagtig duft. Grundet konsistensen er Stor Trompetsvamp velegnet til at lave svampemel af.

Variation: Læs kendetegn.

Forveksling: Den kan ikke forveksles med nogen svamp som sådan, men man skal tage sig i agt for gamle forrådnede svampe, der kan ligne, men de er slaskede, bløde og ofte lugter de temmelig dårligt.

Biologi: Den findes i rig muldjord eller leret jord, meget meget ofte under bøg, og så vokser den i små knipper, der kan danne temmelig store flokke.

Det er en aldeles fremragende spisesvamp, på højde med eller bedre end kantareller.

Levested: I rig muldjord eller leret jord næsten kun under bøg, meget meget sjældent under andet løvtræ.

I Sverige ses den også under skovfyr.

Udbredelse: Det er en almindelig svamp, især i de egne af landet der har meget af det rige eller lerede jord og så i øvrigt en sund mængde bøgeskov.

En af svampens højborge er skovene omkring Moesgård og Marselisborg.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Trompetsvamp.

Hvornår ses den? Den ses fra september til november, men har højsæson i oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 11-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Aksel Jørgensen d. 06-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator