Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skønfodet Rørhat (Caloboletus calopus)
Foto: Dorthe Mikkelsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skønfodet Rørhat (Caloboletus calopus)
Foto: Troels Ingemann


Foto/billede af Skønfodet Rørhat (Caloboletus calopus)
Foto: Troels Ingemann


Foto/billede af Skønfodet Rørhat (Caloboletus calopus)
Foto: Troels Ingemann



Skønfodet Rørhat

Caloboletus calopus (læst 13779 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Rørhatordenen (Boletales)
Familie: Rørhatfamilien (Boletaceae)

Kendetegn: Hatten er normalt 2,5(5)-20 i diameter (dog er de 2,5 som ungt eksemplar), fint filtet, tør, noget mat i farverne, mellemlys læderbrun til lys læderbrun eller lys gråbrunlig (næsten grå).

Rørene er fine, lysegule (rørhatte-gul) og blåner kort efter

berøring/penetration.

Stokken er normalt 3-8 cm høj, ca. 1,5-5 cm tyk, tilspidset forneden eller med en lille tønde på midten (stokken er tykkest på midten), øverst har den et fint netmønster som er gult, grundfarven foroven er gul, rødlig midtfor, rødere jo længere ned på stokken man derefter kommer.

Kødet er rimelig fast, lysegult (rørhatte-gult) og blåner næsten straks ved gennemskæring.

Smagen er bitter og ikke anbefalelsesværdig.

Lugten er en smule syrlig.

Variation: Se kendetegn.

Forveksling: Den kan ved første øjesyn forveksles med Satans rørhat, men den tynde og forholdsvis rundcylindriske stok samt de gule rør der blåner ved berøring, eliminerer hurtigt den forveksling.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Satans Rørhat

Biologi: Den vokser på de fleste jordbunde, og både i løv- og nåleskov.

Levested: Den vokser både i nåle- og løvskov, måske med en lille overvægt til fund i nåleskov. Den vil også gerne vokse i mos eller tyndt bladdække, hvis det er løvskov.

Udbredelse: Den er forholdsvis almindelig, også hen på sæsonen, men ses sjældent i større antal.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skønfodet Rørhat.

Hvornår ses den? Den ses fra juli til oktober, når frosten sætter ind.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 17-09-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 04-12-2013.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator