Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sekstenplettet Mariehøne (Halyzia sedecimguttata)
Foto: Jesper Reibel

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sekstenplettet Mariehøne (Halyzia sedecimguttata)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Sekstenplettet Mariehøne (Halyzia sedecimguttata)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Sekstenplettet Mariehøne (Halyzia sedecimguttata)
Foto: Line Larsen



Sekstenplettet Mariehøne

Halyzia sedecimguttata (læst 1180 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Mariehøns (Coccinellidae)

Kendetegn: Længde: 5-7 mm. Kendelig ved den overvejende lyst brungule farve og dækvingernes i alt 16 hvide pletter.

Følehornene og benene er lyst rødgule. Hovedet samt to pletter på hver side af pronotum, og en midtlinje på dette, er hvidgule. Pronotums forrand er kun meget svagt indbuet. Af dækvingernes pletter danner 4 en tværrække foran midten. Både pronotum og dækvingerne har bredt afsatte, og ofte helt gennemsigtige siderande, der er bredest hos hannen.

Variation: Sjældent kan 2-4 af dækvingernes i alt 16 pletter mangle. Pronotums hvidgule aftegninger kan undertiden være utydelige.

Forveksling: Forveksles ofte med Fjortenplettet mariehøne (Calvia quatuordecimguttata), som adskilles ved at have i alt 14 pletter på dækvingerne og ved at den forreste tværrække (ikke de to rodpletter) har 6 pletter og ikke 4 som hos Sekstenplettet mariehøne.

Tolvplettet mariehøne (Vibidia duodecimguttata) ligner en del ved første øjekast, men den adskilles let ved kun at have 12 pletter på dækvingerne.

Calvia decemguttata har ligeledes en vis lighed med Sekstenplettet mariehøne, men den adskilles ved kun at have 10 pletter på dækvingerne

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fjortenplettet Mariehøne, Calvia decemguttata

Biologi: Både larven og det voksne dyr lever primært af meldugsvampe på blade af løvtræer og i mindre grad af bladlus.

Levested: Skove, haver, parker og andre steder med løvtræer.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sekstenplettet Mariehøne.

Hvornår ses den? April-november, især i sommermånederne. De voksne dyr kan også findes overvintrende i hele vinterhalvåret

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 19-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 21-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

en.wikipedia.org:

- se linket HER

naturespot.org.uk:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator