Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rødsprukken Rørhat (Xerocomellus chrysenteron)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rødsprukken Rørhat (Xerocomellus chrysenteron)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Rødsprukken Rørhat (Xerocomellus chrysenteron)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Rødsprukken Rørhat (Xerocomellus chrysenteron)
Foto: Birgit Knudsen



Rødsprukken Rørhat

Xerocomellus chrysenteron (læst 11488 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Rørhatordenen (Boletales)
Familie: Rørhatfamilien (Boletaceae)

Kendetegn: Hatten er 3-10 cm i diameter, lys til mørkebrun ofte med et rødligt skær, mere eller mindre filtet og tydeligt opsprukken, så man kan se det yderste lag kød, som er lyserødt (derfor navnet Rødsprukken) eller sjældnere hvidligt, og så er hatten tør.

Rørene er først helt gule, sidenhen bliver de olivengrønne, ligesom en del rørhatte.

Stokkens bundfarve er gul, men der er altid et rødt lag øverst, som kan dække stokken helt eller delvist, glat, men altid en lille smule furet (svært at se). Kødet, undtagen det yderste lag under hattehuden, er gult eller gullighvidt, blåner kun svagt i stokken. Smagen er mild.

Variation: se kendetegn.

Forveksling: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Finsprukken Rørhat (Boletus cisalpinus), men denne afviger især ved, at stokkødet på friske eksemplarer er langsomt, men tydeligt blånende, men tillige ved at hatten er mere finsprukken (deraf navnet).

Dugget Rørhat, (Bolétus pruintus), men denne sprækker ikke og har en nupret fedtet hat.

Hvidsprukken Rørhat (Bolétus porosporus). Denne svamp ligner meget men har intet rødt på hatten og har som regel kun et tyndt, til tider næsten usynligt, rødt bælte på stokken, og så vokser den mest om sommeren.

Biologi: Almindelig i mange typer løvskov, sjældnere i nåleskov. Den findes på mange forskellige slags jordbund og vokser mellem blade såvel som langs skovstierne.

Levested: I mange typer af løvskov, men sjældnere i nåleskov, vokser både i blade og i det fri ved skovstierne.

Udbredelse: Ganske almindelig svamp i de danske skove. Den er ikke nogen kulinarisk delikatesse, men er god som blandingssvamp og i gryderetter. (Det sidste er endda rigtig godt)

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rødsprukken Rørhat.

Hvornår ses den? Den ses fra juli til september, dog kan man finde den i oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 07-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 17-11-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt;

Der er en god bestemmelsesnøgle i - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator