Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Okkergul Skørhat (Russula ochroleuca)
Foto: Ebbe Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Okkergul Skørhat (Russula ochroleuca)
Foto: Sussi Brøndum Riise


Foto/billede af Okkergul Skørhat (Russula ochroleuca)
Foto: Jakob Rasmussen


Foto/billede af Okkergul Skørhat (Russula ochroleuca)
Foto: Jørgen Christiansen



Okkergul Skørhat

Russula ochroleuca (læst 3011 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Hatten bliver 5-12 cm i diameter og har lædergule til grågule nuancer, tit med okkerbrune til gulbrune indslag.

Lamellerne er smalt tilvoksede og hvide til svagt flødefarvede.

Stokken er cylindrisk eller lidt udvidet nedefter flødefarvet til lyst lædergul.

Sporefældningen er hvid.

Smagen er svagt til moderat skarp.

Forveksling: Den forveksles let med Galde-Skørhat, men denne har lyst lædergule lameller, og som et karakteristisk træk hatkant af samme farve som lamellerne. Galde-Skørhat vokser ikke i nåleskov. En god adskillelsesmåde er lugten: Okkergul Skørhat er næsten lugtløs, hvor Galde-Skørhat har en ret tydelig frugtagtig lugt.

Den kan kun adskilles sikkert fra den i Danmark sjældne Russula innocua på, at R. innocua har småtornede sporer, hvor Okkergul Skørhat har stortornede/vortede og netmønstrede sporer. R. innocua har dog ofte hvidlig hatkant og mindre kun indtil 4 cm bred hat.

Sol-Skørhat R. solaris har flødefarvet sporefældning og lysegul-bleggul hat og meget blødt og skørt kød, og vokser også under bøg.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Galde-Skørhat, Birke-Skørhat, Stinkende Skørhat

Biologi: Okkergul Skørhat danner mykorrhiza med både Bøg og Rød-Gran.

Den er for så vidt spiselig, men de fleste finder den for skarp i smagen til, at det er nogen nydelse.

Levested: I løv- og nåleskov. Undertiden også i haver og under solitære træer.

Udbredelse: Den er almindelig på egnede voksesteder i hele landet, men i løvskov ikke nær så almindelig som Galde-Skørhat.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Okkergul Skørhat.

Hvornår ses den? Den kan ses juli-november, frem til den første hårde nattefrost.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 25-10-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 13-07-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator