Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Vandkalv (Dytiscus marginalis)
Foto: Jan Grathwohl

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Vandkalv (Dytiscus marginalis)
Foto: Michael Damkjer


Foto/billede af Stor Vandkalv (Dytiscus marginalis)
Foto: Dennis Hansen


Foto/billede af Stor Vandkalv (Dytiscus marginalis)
Foto: Nikolaj Kirk



Stor Vandkalv

Dytiscus marginalis (læst 49200 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Vandkalve (Dytiscidae)

Kendetegn: Stor Vandkalv er blot én af vores 8 store arter af vandkalve. Det er biller med en kropslængde mellem 22 og 44 mm, der normalt lever i ferskvand. Kroppen er ret beskedent hvælvet, og oversiden er sort eller mørkt brun (til tider med grønligt/blåligt skær) med en karakteristisk gul stribe langs hver side. Ofte har oversiden også andre gule tegninger/striber - hos en del arter f.eks. langs for- og bagkanterne af forbrystet. Undersidens farve kan variere fra art til art.

Arten Stor Vandkalv kan kendes præcist på formen af baghofteforlængelserne (to små bagudrettede forlængelser over fæsterne for bagbenene). Baghofteforlængelserne er meget kort tilspidsede (ikke moderat eller langt tilspidsede eller med afrundede spidser), og deres indersider er samtidigt konvekse (ikke konkave). Desuden kan Stor Vandkalv kendes på en kombination af følgende kendetegn, der dog hver især også kan findes hos andre store vandkalve: Kropslængde 30-35 mm; forbrystleddets overside med ret brede og tydelige gule for- og bagkanter; øjet er normalt ikke helt omgivet af gult, idet den smalle gule linie, der hos nogle arter kanter øjet både bagtil og ind mod midten af dyret, mangler eller kun i sjældne tilfælde er tydelig bagtil; kroppens underside er mest gullig og er uden større sortbrune pletter på bagkropsleddene.

Variation: Ikke meget bortset fra kønsforskelle. Hannerne, der har en udvidelse med sugeskiver på forfødderne, har en lidt bredere kropsform og er ofte lidt længere end hunnerne. De fleste hunner har grove riller på langs ad dækvingernes overflade, men nogle er uden riller ligesom hannerne.

Forveksling: Navnet Stor Vandkalv gælder i dag for en helt bestemt art. Men navnene Stor Vandkalv og Gulrandet Vandkalv bruges stadig tit i flæng til vore 8 forskellige store arter af vandkalve (Stor Vandkalv, Bred Vandkalv, Sortbuget Vandkalv, Rundhoftet Vandkalv, Brillevandkalv, Hvepsebuget Vandkalv, Hedevandkalv og Dykkervandkalv). Stor Vandkalv ligner især Brillevandkalv særdeles meget, men kan kendes fra netop denne på formen af baghofteforlængelserne og oftest også på, at øjet normalt ikke er helt omgivet af gult. Af andre store biller i ferskvand har vi to store arter af vandkærer (Stor Vandkær og Hydrophilus aterrimus). Disse to vandkærer, der i øvrigt ligner hinanden meget, kan overlappe i størrelse med bl.a. Stor Vandkalv, men de er altid helt mørke uden gul sidestribe. Desuden har de en mere hvælvet kropsform.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rundhoftet Vandkalv, Brillevandkalv

Biologi: Den voksne bille er et ret bredspektret rovdyr, der finder byttet med lugtesansen. Under dækvingerne medbringer den en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra vandoverfladen. Den kan flyve til nye levesteder og lander undertiden på blanke overflader på land. Æggene indbores om foråret i levende plantedele under vand. Ofte opsøger hunnerne ved flyvning steder med gode betingelser for larvernes opvækst. Knap et par uger efter kommer larverne frem. Larven lever groft sagt af, hvad den kan magte at bide sig fast i af forbisvømmende dyr, inklusive eventuelle haletudser og artsfæller. Byttet opløses og udsuges gennem en kanal i hver af de to krumme, spidse kindbagger. Inde i kroppen har larven en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra overfladen. Larven skifter hud to gange (hvor den er blød og sårbar), og bliver i løbet af en måneds tid så stor, at den kan kravle på land for at forpuppe sig nede i jorden. I løbet af sommeren kommer den nye generation af voksne biller frem og kravler eller flyver til vand.

Levested: Stor Vandkalv lever i stillestående ferskvand - især vandhuller og småsøer.

Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark. Kan formentlig dukke op i de fleste vandhuller og småsøer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Vandkalv.

Hvornår ses den? Stor Vandkalv kan blive flere år gammel og kan derfor ses året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mogens Holmen d. 09-05-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Mogens Holmen d. 27-09-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nilsson, A.N. & Holmen, M. (1995): The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark II Dytiscidae. E.J.Brill.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator