Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Brun Sandspringer (Cicindela hybrida)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Brun Sandspringer (Cicindela hybrida)
Foto: Linda Høgh Vendelbo


Foto/billede af Brun Sandspringer (Cicindela hybrida)
Foto: Claus Halkjær


Foto/billede af Brun Sandspringer (Cicindela hybrida)
Foto: Kristian Raaschou



Brun Sandspringer

Cicindela hybrida (læst 2622 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Kropslængde 12-16 mm. Arten genkendes hurtigt som en del af løbebille familie pga. sine meget lange ben. Disse er dækkede af lange hvide hår. Kroppen er overvejende mørkerød/brun med et metallisk grønt skær. Undersiden er metallisk grøn. Elytra (dækvingerne) har foruden den mørkerøde farve, tre gullige pletter. Øverst, over skulderen ses en halvmåne formet plet (ses bedst fra siden), ca. midtpå går en tværgående, irregulær plet og på nederste del af dækvingerne ses den mindste plet.

Karakteristisk for sandspringerne er deres store øjne og store, kurvede mandibler (munddele) med store tænder. Dette viser en fremragende tilpasning til deres livsstil som succesrigt rovdyr. Umiddelbart under øjnene ses de lange antenner.

Variation: Til arten hører 17 underarter. Disse findes i forskellige lande, og variere alle i deres farver.

Forveksling: Kan forveksles med Klitsandspringer (Cicindela maritima). Den adskilles ved at have hvid behåring på panden mellem øjnene og bagfødder der er tydeligt kortere end bagskinnebenene. I øvrigt er dækvingernes tværbånd normalt stærkere vinkelbøjet på midten end hos Brun sandspringer og den findes næsten udelukkende kystnært.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Klitsandspringer, Stor Sandspringer, Grøn Sandspringer

Biologi: Brun sandspringer er en af de mest succesfulde rovdyr blandt løbebillerne. Den er dagaktiv og har det bedst omkring 35 grader C. Skulle temperaturen blive for lav vil man kunne finde den brune sandspringer liggende på maven i en solplet på sandet for at hæve sin kropstemperatur, på samme måde som fx krybdyr. Er temperaturen derimod for høj løfter dyret kroppen så langt fra underlaget som muligt ved at "stå på stylter" på sine lange ben. I yderste tilfælde vil den grave sig ned i sandet.

Jagten sker på åbne sandarealer hvor den løber eller flyver for at lede efter bytte - andre små insekter. Byttet fanges i et lynangreb, hvor Brun sandspringer hurtigt lukker sine store mandibler om byttet, og gennemborer dets kutikula (kropsskjold) med de store tænder på mandiblerne.

Brun sandspringer er en holometabol art, dvs. den har en fuldstændig forvandling fra larve stadie til voksen stadie. Efter parringen i juni-juli, nedgraves æggene i lodrette rør. Her udklækker larven efter kort til, og lever som rovdyr på forbipasserende bytte frem til vinteren hvor den forpupper sig og overvintrer. Den voksne brune sandspringer kommer frem i april.

Levested: Brun sandspringer findes udbredt i tørre, sandede græs-biotoper, dvs. tørre overdrev, heder, klitter og sydvendte skrænter. Især på vores breddegrader er det vigtigt med sydvendte områder så arten kan opnå de høje temperaturer den behøver for at kunne være aktiv.

Udbredelse: Brun sandspringer er vidt udbredt over hele Europa. Den er almindeligt forekommende i Danmark, sammen med Grøn sandspringer. Anses dog som truet i Storbritanien, i takt med dens habitat forsvinder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Brun Sandspringer.

Hvornår ses den? Arten ses primo april til medio oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Cindy Sørensen d. 27-05-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 27-01-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator