Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Quélets Skørhat (Russula queletii)
Foto: Michael Filtenborg

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Quélets Skørhat (Russula queletii)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Quélets Skørhat (Russula queletii)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Quélets Skørhat (Russula queletii)
Foto: Birgit Knudsen



Quélets Skørhat

Russula queletii (læst 5306 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Hatten er normalt 3-11 cm i diameter, fra purpurrød i randen til næsten sort i midten, ofte med en lille pukkel midt på.

Lamellerne er først hvide, senere bliver de cremefarvede, ret stort mellemrum imellem lamellerne (fjerne), regelmæssige og en lille smule nedløbende.

Stokken har generelt samme farve som hatten, dog kan den være lidt lysere og en smule mat, normalt 5-10 cm høj og ca. 1,0-2,5 cm tyk.

Kødet er hvidt med en karakteristisk svag sødlig bæragtig duft, (beskrevet som stikkelsbærkompot mere end et sted) og en brændende skarp smag.

Forveksling: Der er kun få andre skørhatte med både rød stok og hat:

Fastkødet Skørhat (R. rosea) er mere karminrødlig, mattere og vokser i tørre bøgeskove. Denne smager af blyant. Personligt synes jeg ikke denne smag direkte er væmmelig, men er ikke noget jeg forbinder med mad ;), Blodrød skørhat, er rent rød, uden purpur og lugt. Den vokser i magre nåleskove. Der er to til, men den ene vokser under fyr og den anden har ikke en ret stærk farvet stok.

Hummer-Skørhat kan ligne lidt på farveren, men den har tydelig skaldyrlugt og smager mildt. Pile-Skørhat har skaldyrlugt, og gror sammen med pil.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fastkødet Skørhat, Falmende Skørhat, Hummer-Skørhat, Pile-Skørhat

Biologi: Svampen vokser i småflokke og især på fugtig bund. Svampen er en af de skarpest smagende skørhatte, men næppe egentlig giftig. Den hævdes at kunne forårsage mavesmerter, men hvem skulle dog kunne indtage den i større mængder p.g.a. den utroligt skarpe smag.

Levested: Den vokser i småflokke, på fugtig, næringsrig jord, i granskove og den foretrækker faktisk rigtig muldjord.

Udbredelse: Den er ret almindelig i granskov på næringsrig jord.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Quélets Skørhat.

Hvornår ses den? Den ses fra medio august til oktober. Den har højsæson fra midt i september til oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 28-08-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 13-10-2015.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator