Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)
Foto: Thomas Petersen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)
Foto: Susanne Jepsen


Foto/billede af Tinksmed (Tringa glareola)
Foto: Karenmarie Simonsen



Tinksmed

Tringa glareola (læst 8797 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Tinksmed har en længde på 18-21 cm og et vingefang på 35-39 cm. Den er kun lidt større end Mudderklire (ca. som en Stær), men er slankere og mere langstrakt, med længere næb (som er mørkt med grålig inderdel) og hals og ligner i form mere en Rødben. Adfærd livlig; færdes ofte i larmende smågrupper, men ses også enkeltvis. Er med sine lange ben, sit lange næb og sine graciøse bevægelser en typisk klire. Dragten er generelt gråbrun på oversiden og hvid på undersiden med mørke striber på hoved, hals og bryst. En lys øjenbrynstribe er altid tydeligt bag øjet. Benene er lyst olivengrønne til gullige.

I flugten ses ensfarvede gråbrune vingeoversider, firkantet hvid overgump, grå hale (hvid med mørke tværstriber) og lyst grålige vingeundersider med mørke tværstriber.

I sommerdragt har rygsiden ret grove sorte og hvide pletter (tydeligt lysere end Svaleklires). Hoved, hals og bryst er tæt mørkstribede.

I vinterdragt bliver den mere ensfarvet grå på rygsiden og stort set ustribet på hals og bryst.

Ungfugle ligner fugle i sommerdragt, men har fine gulbrune fjerspidser på ryggen.

Stemme: I flugt høres et behageligt, fløjtende jiffjiff, som ved forstyrrelse kan blive både hvast og temperamentsfuldt snerrende. Sangen er et hurtigt, gentaget dydly-dyy.

Forveksling: Tinksmed kan forveksles med Svaleklire, og vel også Damklire. Den kendes bedst fra Svaleklire på grå vingeundersider, på langt mindre kontrast mellem over- og underside, på længere øjenbrynstribe og på stemmen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Svaleklire, Damklire

Biologi: Arten yngler på jorden hvor reden er en fordybning på en tue. Færdes åbent på ynglepladsen, og sidder ofte på forhøjninger i landskabet. De 4 æg lægges her i landet fra først i maj og udruges af magerne i fællesskab på 22-23 dage. Når ungerne er ca. en uge gamle, forlader den ene af de voksne gerne ynglepladsen (som regel hunnen). Ungerne er flyvefærdige i løbet af ca. 30 dage.

Føde: Lever af diverse smådyr, først og fremmest insekter.

Blandt Tinksmede ringmærket som unger eller ungfugle og genmeldt som døde er 76 indrapporteret i løbet af det første leveår. En enkelt af de ringmærkede Tingsmede blev mere end 10 år, før den blev skudt i Ghana.

Levested: Tinksmed yngler i Danmark på klitheder og heder med med naturlig hydrologi og med mindst 2-300 meter til nærmeste træbevoksning.

På trækket kan den ses overalt i landet, både ved mudrede kyster og ved søer af lignende karakter, men er mest almindelig i den østlige del.

Udbredelse: Udover den nævnte danske bestand yngler den almindeligt i Nordsverige og Finland med 250.000-400.000 par. I Norge yngler 20-40.000 par. Desuden yngler den fåtalligt i Skotland og det nordlige Tyskland, samt fra Baltikum østover i et bredt bælte gennem Rusland til Stillehavet.

Den overvintrer primært i Afrika syd for Sahara og, i mindre grad, i områderne omkring Middelhavet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tinksmed.

Hvornår ses den? Tinksmeden ankommer fra vinterkvartererne fra midt i april, og fugle på vej nord- og østover ses her i landet gennem hele maj måned. De voksne ynglefugle forlader ynglepladserne fra midt i juni, ungfuglene ca. en måned senere. Midt i oktober har de sidste forladt landet.

I Danmark er arten i løbet af de sidste ca. 40 år gået tilbage, og den yngler i dag blot på enkelte lokaliteter i det vestlige Jylland (bl.a. Hanstedreservatet). Tallet er faldet fra mindst 2-300 par til mellem 60 og 80 par i løbet af de sidste 40 år.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 10-08-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 10-11-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Trækfugleatlas v/Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2007.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1999.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator