Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Horngrå Fladhat (Rhodocollybia butyracea f. asema)
Foto: Lisa Ammitzbøll

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Horngrå Fladhat (Rhodocollybia butyracea f. asema)
Foto: Frank Desting


Foto/billede af Horngrå Fladhat (Rhodocollybia butyracea f. asema)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Horngrå Fladhat (Rhodocollybia butyracea f. asema)
Foto: Ole Martin



 Horngrå Fladhat (Rhodocollybia butyracea f. asema) (læst 324 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Olivenhatfamilien (Omphalotaceae)

Kendetegn: Hatten er hygrofan (flerfarvet efter fugtighedsforholdene), indtil 8 cm. bred, først hvælvet siden affladet med en lille pukkel; den er lyst gråbrun til grå med mørkere midte.

Stokken er 3-9 x 0,4-1,3 cm. og kølleformet udvidet nedefter; den er glat med indvoksede fibre, lyst læderbrun og mørkere nedefter.

Lamellerne er hvide, ret tætte og smalt tilvoksede til frie.

Variation: Horngrå Fladhat er yderst variabel.

Forveksling: I slægten har forvekslingsmulighederne hvidlig hat eller røde og lyserøde elementer i hatfarven eller er ikke hygrofane.

I praksis genkendes den let - bl.a. på den noget seje, horngrå nedefter udvidede, kølleformede stok - i alt fald som "samleart", når man har vænnet sig til, hvor variabel den er i farverne.

Biologi: Det er usikkert, om slægtens arter danner ektomykorrhiza med træer, eller om den er saprotrof (lever af at nedbryde dødt organisk materiale i jorden).

Den har en lidt bitter smag og bliver meget blød ved opvarmning - og regnes ikke for en anvendelig spisesvamp.

Levested: Løv- og nåleskov, især nåleskov.

Udbredelse: Meget almindelig, især i den sene sæson og helt frem til den første hårde nattefrost.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Horngrå Fladhat.

Hvornår ses den? Den er sædvanligvis fremme september-november, men kan ses frem til januar i milde vintre.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 21-09-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al, Nordsvamp - Copenhagen 2008, ISBN: 978-87-983961-3-0.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator