Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Violetrandet Løber (Carabus violaceus)
Foto: Søren Nygaard

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Violetrandet Løber (Carabus violaceus)
Foto: Jes Elnif


Foto/billede af Violetrandet Løber (Carabus violaceus)
Foto: Peter Lindberg Jannerup


Foto/billede af Violetrandet Løber (Carabus violaceus)
Foto: Lars Bruun



Violetrandet Løber

Carabus violaceus (læst 10492 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: op imod 30 mm. En stor løbebille med et tydeligt violet skær. Kanten af dækvingerne er ofte lidt klarere i farven end inde midt på. Dækvingerne synes helt glatte.

Variation: Farveglansen kan variere en smule, men normalt dog inden for det violette.

Forveksling: Arten kan meget let forveksles med den sjældne art, Glat løber, (Carabus glabratus), og man bør altid checke næstsidste led af læbepalperne, som hos Violetrandet løber har adskillige hår, mens Glat løber kun har to hår på dette led.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Glat Løber

Biologi: Arten yngler om i sensommeren, men da nogle individer yngler flere gange og overvintrer, kan Violetrandet løber altså træffes året igennem. Den ernærer sig som rovdyr og spiser alt, den kan overmande, herunder meget gerne regnorm.

Levested: Violetrandet løber findes især i skov, både nåle- og løvskov, men den kan også træffes i agerland under tilgroning, f.eks. på sandmarker og i skovrejsningsområder.

Udbredelse: Violetrandet løber er udbredt i den østlige del af landet, men noget mere sjælden mod vest. Den er almindelig overalt i Skandinavien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Violetrandet Løber.

Hvornår ses den? Arten kan ses året igennem, om vinteren bl.a. under skovarbejde

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 03-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 01-04-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,1.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator