Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus)
Foto: Michael Winther

Galleri:
Seneste billeder | vegetativ | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus)
Foto: Michael Winther


Foto/billede af Stor Kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Stor Kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus)
Foto: Thomas Mosgaard



Stor Kransemos

Rhytidiadelphus triquetrus (læst 4347 gange)

Klasse: Bladmosser (Bryopsida)
Orden: Hypnales (Hypnales)
Familie: Hylocomiaceae (Hylocomiaceae)

Kendetegn: En høj og kraftig, uregelmæssig fjergrenet mos med udspærrede (squarrøse) blade. Stænglen er kraftig og stift opret, indtil 15 cm høj. Ribben er dobbelt og ca. det halve af bladlængden. Bladene er bredt ægformede og afsmalnende til en squarrøs (udspærret) spids. De har længdefolder og er tydeligt tandede, - i modsætning til de andre 2 Kransemos-arter er bladene hos Stor Kransemos ru af fremspringende bladcellehjørner foroven på bagsiden (ses under stor forstørrelse).

Det er sjældent, at der udvikles sporehuse.

Forveksling: Stor Kransemos er let kendelig på den kraftige, oprette vækst, den stive stængel med udstående, alsidigt rettede grene og de squarrøse blade.

Plæne-Kransemos har også squarrøse blade, men er meget mindre, og stænglen er ikke særligt stiv og kun sparsomt grenet. Ulvefods-Kransemos har noget squarrøse, ret ensidigt vendte blade, som krummer i skudspidsen. Dens vækst er ikke opret, men nærmest rankende hen over evt. andre mosser i nærheden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Plæne-Kransemos, Ulvefod-Kransemos

Biologi: Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (gametofyten, N) og sporehus stilk (sporofyten, 2N kromosomer). Arten er tvebo. Den har en bred økologisk amplitude og kan findes voksende både ret næringsrigt og næringsfattigt.

Den står i ret løse og åbne bevoksninger og er ikke egentlig tæppedannende.

Stor Kransemos kaldes også "Bamsemos", et udmærket navn, der hentyder til dens kraftige, ligesom lodne og "bamsede" udseende.

Levested: På jord i ret lysåbne skove, heder og grå klit.

Udbredelse: Den er temmelig almindelig til almindelig landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Kransemos.

Hvornår ses den? Året rundt, når der ikke er sne.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Hans Øllgaard d. 29-12-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Litteratur:

Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator