Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
11. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Orange Vægmejer (Opilio canestrinii)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Orange Vægmejer (Opilio canestrinii)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Orange Vægmejer (Opilio canestrinii)
Foto: Karl Schlichter


Foto/billede af Orange Vægmejer (Opilio canestrinii)
Foto: Bjarne Amstrup



Orange Vægmejer

Opilio canestrinii (læst 10630 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Mejere (Opiliones)
Familie: Phalangiidae (Phalangiidae)

Kendetegn: Som voksen lever orange vægmejer virkelig op til sit navn, idet den normalt er tydeligt orange. Specielt er siden af kroppen samt hofterne orange. Kroppen er op til 6 mm lang, og benlængden kan være næsten 5 cm. Benene er sorte. Øjenhøjen mellem øjnene er hvid.

Hunnen er gennemgående kraftigere i kropsbygning end de mere aerodynamiske hanner.

Variation: Unge individer, som ses i højsommeren, mangler helt den orange farve og er spraglede i gråt, sort og hvidt.

Rygfarven hos de voksne kan variere noget. Nogle individer har en ganske lys stribe ned ad ryggen, mens andre er lidt mørkere.

Forveksling: Kan evt. forveksles med rødlige eksemplarer af hornmejer samt rød langbensmejer. Den hvide farve mellem øjnene er dog et sikkert kendetegn. Rød langbensmejer har sorte øjne.

Plettet Vægmejer er gråbrun og har tornede pedipalper.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hornmejer, Rød Langbensmejer, Plettet Vægmejer

Biologi: Først i 1986 blev orange vægmejer konstateret som dansk art efter en ekspansion, der i løbet af et halvt århundrede har bragt den fra Syd- til Nordeuropa. Ekspansionen er gået hårdt ud over vore hidtidigt mest almindelige arter, broget langbensmejer og plettet vægmejer. Således er disse arter formentlig på randen af uddøen

Ingen ved, hvorfor orange vægmejer pludselig trives så godt på vore breddegrader. Den er ganske kuldetolerant og har måske en længere aktivitetsperiode end vore oprindelige arter? Æglægning finder således sted i løs jord langt ind i december, og de nye mejere kommer frem i maj-juni.

Levested: Findes overalt på mure og vægge, såvel i byen som på landet. Den har i de seneste år spredt sig til naturlige habitater såsom enge og skov, og på Molslaboratoriet er den i dag meget talrig i felten.

Udbredelse: Arten er udbredt over hele landet, og den er formentlig den talrigeste vægmejer i hele Nordeuropa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Orange Vægmejer.

Hvornår ses den? Orange vægmejer træffes specielt hyppigt i perioden august-november, hvor enhver mur med respekt for sig selv vil huse en bestand.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 03-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 18-12-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Toft, S, 2004: "Mejerne", Natur og Museum 43(3)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator