Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Heidi Sørensen
    Foto: Heidi Sørensen
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen

Kendetegn

: Vingelængde: fra ca. 16 mm og helt op til 25-28 mm. Hunner ofte meget større end hanner. Langs vingens forkant findes en mørkebrun stribe, der strækker sig fra vingeroden og til og med vingemærket. Bag denne mørke stribe er et mælkeagtigt hvidt område, der omtrent dækker området mellem radius og medianen. Vingemærket er utydeligt, idet det smelter sammen med den mørkebrune stribe. Resten af vingemembranen er klar, men ribben Cu2 er tonet lysebrunt.

Scutum er gråt med fire brune striber med mørkere sømme. Brystets sider er grå. Bagkroppen er mat gråbrun, sjældent dog med et smudsigrødt skær.

Antennerne har 13 led. De to første led (scapus og pedicel) er gullige, resten brunlige.

Afstanden mellem øjnene på undersiden af hovedet er ikke større end bredden af pedicellen, hvilket er et vigtigt feltkendetegn for arten, der kan hjælpe med til at skelne Kålstankelbenet fra det meget lignende Mosestankelben (Tipula paludosa).

For hunner af arten er det karakteristisk, at vingerne er omtrent lige så lange som bagkroppen.

Kålstankelben
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Rasmussen

Variation

: Størrelsen kan variere noget.

Forveksling

: I første omgang kan Kålstankelbenet forveksles med Mosestankelbenet, men antallet af antenneled gør det muligt altid at skelne de to arter. Mosestankelbenet udmærker sig nemlig ved at have 14 antenneled, hvilket er unikt blandt arterne i Tipula (Tipula).

Ud over den nævnte art er der flere andre Stankelben, som ved første øjekast kan forveksles med Kålstankelben, og ofte er en sikker artsbestemmelse kun mulig ved hjælp af hannens genitalier. Hunner må tit forblive ubestemte med mindre de tages in copula (i parring) med en han.

Udbredelse

: Arten er almindelig i hele landet på egnede lokaliteter. I en større sammenhæng er Kålstankelben udbredt i hele Europa og hyppigere i Mellem- og Sydeuropa end i Nordeuropa.
Kålstankelben - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kålstankelbenet flyver i to generationer fra april til juni og igen fra august til september/oktober. Den plejer at kulminere i maj, og er da et af de almindeligste stankelben. Forårsgenerationen er betydeligt talstærkere end sensommergenerationen.

Tidsmæssig fordeling

af Kålstankelben baseret på Naturbasens observationer:
Kålstankelben - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kålstankelben - månedlig fordeling

Biologi

: Larverne lever i rodnettet af forskellige græsser. De voksne individer tager kun næring til sig i begrænset omfang, men kan af og til træffes på blomster.

Levested

: Arten optræder overalt på fugtige og skyggefulde lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Coe, R.L., Paul Freeman, P.F. Mattingly.

Handbooks for the Identification of British Insects, Vol. IX. Part 2.

Diptera 2. Nematocera: families Tipulidae to Chironomidae

Royal Entomological Society of London, 1950, London.

Mannheims, B., Br. Theowald.

Die Fliegen der paläarktischen Region, Band III 5 Erster Teilband (15. Tipulidae)

E. Schweizerbartsche Verlagsbuchhandlung (Nägele u. Obermiller) 1980, Stuttgart.

Nielsen, Peder.

Stankelben

Danmarks Fauna 28

G.E.C. Gads Forlag - København, 1925

Petersen, F.T. & R. Meier (eds).

A preliminary list of the Diptera of Denmark

Steenstrupia 26 (2): 119-276. Copenhagen, Denmark, 2001

De senest indberettede arter i Naturbasen: