Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus)
Foto: Yvonne Engmann



Nældesnudebille

Phyllobius pomaceus (læst 874 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 6,5-8,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønlig eller blålig som følge af tæt skælklædning. Benene er normalt sorte, men arten forekommer også i en sjældnere rødbenet udgave. Benene har oftest tydelig skælklædning. Følehornene er sorte med rødlig rod, hos rødbenede dyr noget lysere.

Lårene er tandede. Følehornenes 1. led er næsten lige, 3. led er kun svagt længere end 2. led. Snuden er længere end bred. Dækvingerne har ikke opstående behåring.

Forveksling: Den forveksles ofte med Phyllobius calcaratus, som også er stor og ligner i kropsformen. Den har altid røde ben, og det er derfor kun den rødbenede udgave af Nældesnudebille, som bør kunne forveksles med den. P. calcaratus adskiller sig fra denne ved at have mere buet 1. følehornsled og ved at 3. følehornsled er tydeligt længere end 2. følehornsled. Desuden lever den på løvtræer, og træffes derfor normalt ikke på samme planter som Nældesnudebille.

Phyllobius maculicornis, som altid har sorte ben, ligner også en del, men den har kortere og rødlige følehorn med tydeligt buet 1. led og kortere kølle. Den er i øvrigt mindre (4-6 mm) og har opstående dækvingebehåring.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Phyllobius calcaratus, Phyllobius arborator, Bøgeløvsnudebille, Phyllobius maculicornis

Biologi: Arten er primært tilknyttet Stor Nælde, men kan også leve på Almindelig Mjødurt.

Levested: Enge, kær, skovbryn, skovlysninger, agerland og lignende.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig de fleste steder. I den vestlige del af Jylland er den dog noget mere spredt forekommende.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nældesnudebille.

Hvornår ses den? Maj-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 14-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 03-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator