Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. maj 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Odinshane (Phalaropus lobatus)
Foto: lars krogh

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Odinshane (Phalaropus lobatus)
Foto: Tommy Christensen


Foto/billede af Odinshane (Phalaropus lobatus)
Foto: Per Christensen


Foto/billede af Odinshane (Phalaropus lobatus)
Foto: Ole Bo Olsen



Odinshane

Phalaropus lobatus (læst 5332 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Længde 17-19 cm, vingefang 30-34 cm. En spinkel, elegant rylestor vadefugl med et lille hoved, en tynd hals og et tyndt, lige næb. Men ud over udseendet kendes fuglen også i høj grad på sin adfærd - fuglen er en svømmesneppe, og ses næsten altid svømmende højt på vandet, som en prop og med nikkende hovedbevægelser. Fødesøgningen foregår i vandoverfladen (meget lig en rørhøne), idet den bl.a. har en karakteristisk runddans, hvor den drejer om sin egen akse for at hvirvle smådyr frem.

I sommerdragten er fuglens bedste kendetegn en rustrød farve på siden af halsen og den øverste del af brystet i kontrast til en hvid strube og mørkegråt på hoved, hals og bryst. Hunnen er kraftigere farvet end hannen, tydeligst i det rustrøde parti - noget der er meget usædvanligt i fugleverdenen.

I vinterdragten (august- april/maj) er odinshanen meget lys og kan bl.a. bestemmes på en markant mørk streg bag øjet og en mørk plet på issen. I forhold til Thorshane: Odinshane har et hvidligt V på ryggen og skulderkanterne - hvor Thorshanes overside er næsten ensartet lyst blågrå.

Ungfuglene ligner de gamle i vinterdragt, men kendes let på en meget mørkere overside (som hos de gamle i sommerdragt).

Adfærd: Fuglen kan virke noget nervøs i sin adfærd med pludselige opflyvninger og korte flyveture lavt over vandet, med mange ændringer af retning og bratte landinger. I reglen er den dog meget tillidsfuld og kan ses på kort afstand.

Flugten er hurtig og virker usikker eller vaklende. Hvide vingebånd er tydelige, når den flyver.

Stemme: Under trækket ofte et kvidrende "prek" eller "kirk" eller mere skrattende lyde.

JIZZ: Lille vadefugl med nåletyndt, sort næb, der svømmer i hektiske, små cirkler med nikkende, rørhøneagtige hovedbevægelser - er sandsynligvis en Odinshane.

Forveksling: Thorshane - er lidt større og kraftigere med bredere næb. Odinshane har altid ensfarvet, sort næb, mens Thorshane normalt har lysere basis på undernæbbet. (Se endv. under adult i vinterdragt ovenfor.)

I felthåndbogen kan du læse mere om: Thorshane

Biologi: Yngler første gang et år gammel. Lever mest parvis, men hvis der er overskud af hanner i området, lægger hunnen gerne et nyt kuld med en anden han. Yngler enkeltvis eller i løs koloni. De 4 æg, der i Skandinavien fortrinsvis lægges i juni, udruges af hannen på 17-21 dage. Ungerne er flyvefærdige 20 dage gamle, men bliver overladt til sig selv allerede efter en uge.

Som hos en anden svømmesneppe (Thorshane - den tredje er den nordamerikanske Wilsons Svømmesneppe) er det også sådan hos Odinshane, at hunnen har den kraftigst farvede fjerdragt. Det er et udslag af, ar arbejdsfordelingen blandt kønnene er den omvendte af det normale. Det er hos svømmesnepperne hannen, der ruger og passer ungerne, mens hunnen drager bort, så snart den har lagt æggene.

Føde: Lever i yngletiden især af dansemyg, som den tager, mens den svømmer, vader på lavt vand eller samler på bredden.

Levested: Yngler ved pilebevoksede, fugtige moser, vandhuller og deltaer på tundra og fjeld ned til birkeregionen. Yngler længere inde i landet og højere til vejrs end Thorshane.

Udbredelse: Nærmeste ynglepladser er i de skandinaviske fjelde, samt i Skotland, på Færøerne og Island. Men ellers er arten vidt udbredt i hele den lavarktiske zone i Nordrusland, Sibirien, Alaska, Canada og Grønland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Odinshane.

Hvornår ses den? Samles i løbet af sommeren i flokke langs kyster nær yngleområdet. Overvintrer langt til havs. Fåtallig trækgæst i Danmark. Træffes langs fladvandede kyster og laguner - Harboøre Tange er sandsynligvis det bedste sted at observere fuglen her i landet når den raster på efterårstrækket. Ses i DK fra ult. april til med. okt., flest ult. aug/pr. sept.

Trækker ult. juni-aug./pri. sept., TIDLIGERE end Thorshane, mest mod SØ og non-stop over Europa til vinterkvarter i Arabiske Hav, hvor den flokkes langt til havs. Først trækker hunnerne, så hannerne og sidst ungfuglene.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 11-12-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Peter Kjeldsen d. 15-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator