Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Blødvinge (Cantharis fusca)
Foto: Inge Linden

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Blødvinge (Cantharis fusca)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Stor Blødvinge (Cantharis fusca)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Stor Blødvinge (Cantharis fusca)
Foto: Egon Krogsgaard



Stor Blødvinge

Cantharis fusca (læst 10449 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Blødvinger (Cantharidae)

Kendetegn: Længde: 11-15 mm. En meget stor blødvinge. En sort art, hvor forhoved og pronotum er rødgule. Pronotum har på den forreste del normalt altid en sort midterplet, som når frem til forranden. Bugsider og spids er rødgule. Antennerne er sorte, men de inderste 3-4 antenneled er rødgule. Benene er sorte, men forskinnebenenes inderside samt forfødderne er rødgule. Hovedet er betydeligt smallere end pronotum. Antennernes 3. led er næsten en lille kvart gang længere end 2. led. Pronotum er bredere end langt og er på siden noget fladtrykt. Siderne på pronotum er stærkt rundede, forhjørnerne er bredere afrundede end baghjørnerne. Over skuldrene er vingedækkerne ikke bredere end pronotum.

Variation: Udbredelsen af den sorte plet på pronotum kan variere - ind imellem strækker den sig over hele pronotums længde, hvorved pronotum bliver sort med røde sider.

Sådanne individer henføres til den sjældnere variant "conjuncta", hvis forekomst og udbredelse herhjemme ikke er særligt godt kendt.

Forveksling: Arten forveksles med Cantharis rustica, men dennes sorte midterplet når aldrig frem til forranden, ligesom C. rustica har røde lår.

Formen med overvejende sort pronotummidte forveksles ofte med Cantharis obscura, men den adskiller sig ved, at følehornsroden er mørkere og ved at hovedet næsten er helt sort, kun med smalt rødgule sider fortil.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Cantharis rustica, Cantharis obscura

Biologi: Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.

De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.

Levested: Overalt i åbent land med blandet løvskov og urter.

Udbredelse: Stor blødvinge er udbredt over hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Blødvinge.

Hvornår ses den? De voksne blødvinger ses fra maj til juli, oftest med en top i begyndelsen af perioden.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 21-05-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 23-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator