Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
7. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Thorshane (Phalaropus fulicarius)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Thorshane (Phalaropus fulicarius)
Foto: Finn Jensen


Foto/billede af Thorshane (Phalaropus fulicarius)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Thorshane (Phalaropus fulicarius)
Foto: Peter Nielsen



Thorshane

Phalaropus fulicarius (læst 5384 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Sneppefugle (Scolopacidae)

Kendetegn: Længde 20-22 cm, vingefang 36-41 cm. På størrelse med Almindelig Ryle. I forhold til Odinshane lidt mere kompakt og langvinget med mere stabil flugt, i hårdt vejr tit med korte, stormsvaleagtige glid over bølgetoppe.

I yngledragten er hele undersiden dybrød, kinderne hvide og næbbet gult med mørk spids. I flugten tydelig kontrast mellem mørk krop og hvide undervinger. Ligesom hos Odinshane er hannerne svagere farvet, med knap så markant hvidt felt ved øjet og tit med hvide fjer i det røde på undersiden.

I vinterdragten (aug./nov.-marts/maj) bliver fuglen meget lys og ligner da en måge i miniformat – med hvid underside og lyst blågrå overside. Den markante sort tegning fra øjet og bagud, har den fælles med Odinshane, men Thorshanes overside er næsten ensartet lyst blågrå (Odinshane har hvidligt V på ryggen og skulderkanterne). I denne dragt ligner de to arter i øvrigt hinanden til forveksling, men Thorshane kan ydermere kendes på sin størrelse og kraftigere næb.

Ungfuglen ligner den gamle i vinterdragt, men har bl.a. sortbrune juvenile tertiærer med skarpt afsatte lyse yderkanter. Adulte fugle har grålige tertiærer med svage lyse kanter. Båndet på baghalsen er sortagtigt hos ungfugle - hos adult er det lysegråt. (Der er en vis variation i dragten hos de ungfugle som optræder i DK om efteråret, men de mørke tertiærer er en god alderskarakter.)

*

Ses uden for yngletiden mest svømmende, hvor lysegrå, sort og hvid dragt giver en vis lighed med Dværgmåge. Lavt flyvende over havet kan den forveksles med Sandløber og andre ryler. Når den svømmer plukker den hurtigt føde hid og did – svømmer i cirklerne ikke så hektisk som Odinshane.

Ofte tillidsfuld.

Stemme: Kaldet er et skarpt, hårdt ”kit”. På ynglepladsen jager hunnen hannen med en vidtlydende, rullende strofe.

JIZZ: En mindre MÅGEAGTIG vadefugl, der brat smider sig på havet – kan meget vel være en Thorshane.

Forveksling: Odinshane – som har helt sort, syletyndt næb. Odinshane desuden mindre og slankere med kortere krop – og optræder på andre tidspunkter i DK end Thorshane. (Se endv. under adult i vinterdragt ovenfor)

Sandløber – men hos Thorshane er hvidt vingebånd kun tydeligt på armen (smallere på hånden) og mørk øjenmaske tydelig selv på stor afstand. Desuden er Thorshane tykmavet; lander pludseligt og som om den smider sig på havet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Odinshane

Biologi: Føde: Overvejende smådyr, som tages mens fuglen går på bredden, vader eller svømmer.

Yngler mest ved lavvandede damme med græsbredder eller på småøer uden for kysten. Rede tit midt i en tue eller på lille ø eller tue i vandet. Kan danne små kolonier. Hunnens rolle i forplantningen er at kurtisere og lægge æg.

Æglægning sent i juni eller ind i juli. Ét kuld. Normalt 4 æg. Kun hannen ruger, ca. 19 dage.

Levested: Thorshane er en højarktisk fugl med nærmeste ynglepladser på Svalbard og i Island.

Udbredelse: Små bestande yngler på Island og Svalbard med henholdsvis 50 og 500-1000 par. 500-2000 par skønnes at yngle i Grønland.

Langt flere yngler i våde floddeltaer og på tundraen i Nordøstsibirien, Alaska og Canada. Her kan flere hundrede par yngle pr. kvadratkilometer.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Thorshane.

Hvornår ses den? Arten optræder som en meget sjælden trækgæst i Danmark, hovedsagelig ved den jyske vestkyst og fortrinsvis efter kraftige, vestlige storme. Fuglen ses årligt her i landet – normalt mellem 5 og 10 fugle, undtagelsesvis flere. Det drejer sig næsten udelukkende om ungfugle. De første kan dukke op i september, og de fleste ses i oktober-november.

Thorshane ses altså normalt på andre tidspunkter af året end Odinshane – men næsten kun langs Jyllands vestkyst i forbindelse med efterårsstorme (okt.-nov.).

I langt de fleste tilfælde iagttages thorshanerne enkeltvis, men to eller tre er også set sammen. Normalt raster arten blot en enkelt dag på en lokalitet og da typisk i et vandhul på en strandfælled eller i en mindre havn, hvor den, som det er karakteristisk for svømmesnepperne, opholder sig på lavt vand. Roterer, som sin nære slægtning Odinshanen, under fouragering ofte om sin egen akse.

Overvintrer i Atlanten ud for S og V Afrika, trækker langt fra land.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Anni & Peter Nielsen d. 11-12-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2003.

Europas reder, æg og unger v/C.Harrison, Gads Forlag 1977.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator