Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. januar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gummihat (Sarcomyxa serotina)
Foto: Jens Lund Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gummihat (Sarcomyxa serotina)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Gummihat (Sarcomyxa serotina)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Gummihat (Sarcomyxa serotina)
Foto: Jan Jensen





Figur 1.

Gummihat

Sarcomyxa serotina (læst 6137 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Trådkøllefamilien (Typhulaceae)

Kendetegn: I nyere svampebøger kaldes den Gummihat, fordi den er skilt ud fra Epaulethatslægten, som den tidligere henregnedes til.

Hatten bliver indtil 10 cm. bred og har olivengrønne til gulbrune farver. Under hathuden er der et blødt, elastisk, gummiagtigt lag.

Lamellerne er langt nedløbende, ret tætte og lyst lædergule.

Stokken er skævstillet og kort: 0,2-2 cm. lang og 1-2 cm. bred og med lædergule til okkergule farver. Stokdelen er i reglen kun synlig fra undersiden af frugtlegemet.

Variation: Stokken kan være næsten fraværende-rudimentær.

Forveksling: Store eksemplarer af Gummihat kan forveksles med Almindelig Østerhat, men kendes let på de olivengrønne til gulbrune farver på hatten og de gullige farver på stokken, samt på det elastiske lag under hathuden. Den kan også forveksles med sjældne arter af Filthat (Hohenbuehelia), der har filtet, grålig hat, og ofte mellugt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Østershat

Biologi: Gummihat lever af at nedbryde dødt ved, som frugtlegemerne ses på.

Levested: På mange arter af dødt løvtræ i og uden for skov, sjælden på nåletræ.

Udbredelse: Gummihat er almindelig på egnet substrat landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gummihat.

Hvornår ses den? Den er mest fremme i vinterhalvåret, typisk i oktober-marts.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 22-11-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Torbjørn Borgen d. 22-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator