Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sveden Sodporesvamp (Bjerkandera adusta)
Foto: Jette Anitha Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sveden Sodporesvamp (Bjerkandera adusta)
Foto: Hanne Farnæs


Foto/billede af Sveden Sodporesvamp (Bjerkandera adusta)
Foto: Finn M. Hansen


Foto/billede af Sveden Sodporesvamp (Bjerkandera adusta)
Foto: Finn M. Hansen



Sveden Sodporesvamp

Bjerkandera adusta (læst 4395 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Polyporales (Polyporales)
Familie: Hussvampfamilien (Meruliaceae)

Kendetegn: Frugtlegemet er etårigt, mellembredt tilvokset værten, sidder oftest i taglagte rækker med andre af samme art, (gerne mange på en stamme/stub), kan blive omkring 8-9 cm bred, rage omkring 6 cm ud som stor, være op til ca. 1 cm tyk og kan i en del tilfælde have flade tiltrykte dele (dele af svampen, der er klinet langs overfladen af værten).

Hatoversiden er mellemlangt filtet, har gråsorte over det grå til askegrå, gråbrune og brunnuancerede zoner, ved ældre eksemplarer ofte dog kun 2-3 forskellige nuancer.

Randen er skarp, tynd og hvid med grå sprækker eller bare hvid på frugtlegemer i vækst.

Porerne er meget små, normalt 3-5 porer pr. mm, dog kan der være op til 7 porer pr. mm og de er kantede (dette er grundet størrelsen dog svært at se).

Selve porefladen er hvidlig til mørkegrå (næsten sortgrå), lysest er den mod randen. Den gråner/bruner ved berøring.

Svampen rives nemt over efter radius i modsætning til læderporesvampene.

Lugt er der ikke meget af.

Variation: Se under "Kendetegn".

Forveksling: Den kan forveksles med sin nære slægtning:

Grågul sodporesvamp (Bjerkandera fumosa). Denne er dog noget sjælden, og porerne er større. Der er kun 2-3 porer pr. mm. Dette er en let genkendelig forskel på de to.

Biologi: Snylter på træ, og vokser ofte i store taglagte rækker og grupper/plamager på stammer og stubbe af dødt træ.

Levested: Snyltende på især dødt løvtræ, men kan sjældnere findes på dødt nåletræ også.

Udbredelse: Meget almindelig svamp i de danske løvskove, og ses heller ikke sjældent i de danske nåleskove.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sveden Sodporesvamp.

Hvornår ses den? Den ses hele året, men har ofte gode vækstperioder i august til november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 04-12-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 05-01-2015.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator