Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)
Foto: Kirsten Rasmussen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)
Foto: Kirsten Rasmussen


Foto/billede af Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)
Foto: Jan van Dijk


Foto/billede af Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)
Foto: Jan van Dijk



Toårig Høgeskæg

Crepis biennis (læst 547 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En nogle gange mere end meterhøj stivhåret, 2-årig plante med forvedede nedre stængeldele.

Først år dannes en roset af høvlformede, fjerfligede blade. Andet år fremkommer en rank og stiv opadtil rigt grenet stængel, der har siddende fjerfligede blade, som ved grunden omfatter stænglen med afgrundede, øreformede "bladører".

Kurvene er ret store, 2-3 cm. brede og sidder i en halvskærmformet top for enden af stænglen.

Forveksling: De mest nærliggende forvekslingsmuligheder Grøn Høgeskæg og Tag-Høgeskæg er enårige og ikke stivhårede, men dunede eller kirtelhårede.

Tag-Høgeskæg og Grøn Høgeskæg har pilformet, ikke øreformet, stængelomfattende bladbasis og har ikke forvedede nedre stængeldele.

Sværest er måske forvekslingsmuligheder med kraftige former af Grøn Høgeskæg.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grøn Høgeskæg, Tag-Høgeskæg, Kær-Høgeskæg

Biologi: En 2-årig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Se Grøn Høgeskæg. Biennis betyder 2-årig, hvad også har givet anledning tildens danske artsnavn.

Levested: Overdrev, vejkanter, markdiger og undertiden på flerårig græsmarker.

Udbredelse: Hist og her på egnede voksesteder i det meste af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Toårig Høgeskæg.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 15-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 15-02-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator