Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Armensk Brombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En karakteristisk Brombær med vegetative 1.årsskud (bladskud) med 5-delte blade og 2. årsskud, som er blomsterbærende og dannet som sideskud på sidste års førsteårsskud. 2-årsskuddene har i hovedsagen 3-delte blade.

Bladene er store og med oftest konvekse småblade. Bladundersiden er meget iøjnefaldende kort, hvidfiltet og almindeligt håret med flest hår på strengene. Bladoversiden er glat eller med få hår. Endebladet er langstilket (bladstilken 38-50 pct af småbladets længde), bredt omvendt ægformet med kort afsat spids. Bladskudene er meget kraftige, rendet-furet og glinsende uden eller med få stilkkirtler (kugleformede kirtler, der sidder for enden af hår, børster eller små torne, ikke at forveksle med siddende kirtler uden stilk); de har 4-10 skrå, rødfodede torne og i reglen mindst 20 hår pr. 5 cm; tornene er kraftige (6-11 mm lange). Blomsterstilkene er tæthårede og uden kirtler og med 5-10 rette til svagt buede torne.

Bægerbladene har kun hvide filthår. Kronbladene er indtil 20 mm lange og lysrosa. Frugtknuder og undertiden støvknapper har få hår.

Armensk Brombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: De angivne karakterer gælder planter som vokser lyst eller i halvskygge. I skygge bliver bladene ofte mindre udpræget hvidfiltede.

Forveksling

: Ved brombærbestemmelse skal man se på en række karakterer. Vigtige er: tornene på 1. og 2.årsskud (lige/skrå/buede), forekomst og antal hår og stilkkirtler, bladenes form (langt tilspidsede, kort spids, "påsat spids" o.s.v.),og indskæring ved grunden (hjerteformet, afskåret eller andet), om støvdragerne rager længere eller kortere frem end griflerne,

Man kan ikke bestemme brombær uden en nøgle, hvor bogen Nordiske Brombær er et must (se litteraturlisten). Armensk Brombær spottes oftest let på de kraftigt hvidfiltede bladundersider og den kraftige vækst. Nærliggende forvekslingsmuligheder, som også har tydeligt hvid- eller gråfiltede bladundersider er:

R. grabowskii (buede, svagere torne på blomsterskuddet og korte kronblade).

R. ulmifolius (Elmebladet Brombær, der har tydeligt voksklædte skud). Den har som Armensk Brombær tydeligt hvidfiltede bladundersider.

R. cardiophyllus (Hjertebladet Brombær, hjerteformet endeblade som er tydeligt hårede på oversiden).

Brombær kan kun bestemmes sikkert i blomstringsperioden. Når man først har gjort sig fortrolig med Armensk Brombær, spotter man den let, og det er en af vores lettest kendelige brombærarter.

Udbredelse

: Almindelig landet over. I alt fald i bynære områder er det vores almindeligste brombær. Den kan lokalt være meget dominerende, og er på observationslisten for invasive arter.
Armensk Brombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo juni-september. Den er ofte delvis stedsegrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Armensk Brombær baseret på Naturbasens observationer:
Armensk Brombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Armensk Brombær - månedlig fordeling

Biologi

: Armensk Brombær er en flerårig busk med den særlige Rubus-livsform med toårige skud. Førsteårsskudene er rent vegetative, og 2. årsskudene er blomsterbærende og dannes som sideskud på førsteårsskuddet fra sidste år. Bl.a. Hindbær og Korbær har samme livsform.

Armensk Brombær er oprindeligt dyrket, men spredt ud i naturen fra dyrkning. Armensk Brombær er hjemmehørende i Kaukasus. Brombær formerer sig apomiktisk og er opdelt i en række småarter, hvoraf vi har knap 100 i Danmark (egentlige Brombær (ca. 70) Hasselbrombær (knap 30)).

Hasselbrombær er stabiliserede artshybrider mellem småarter af Brombær som det ene ophav, og enten Korbær (oftest) eller Hindbær (i færre tilfælde) som det andet ophav; de har bevaret den apomiktiske formering.

Apomikter er kendetegnet ved at danne spiringsdygtige frø uden befrugtning og reduktionsdeling, hvorved man får en række småarter, der reelt er kloner. Nye småarter kan især opstå ved mutationer eller ved krydsning mellem brombærsmåarter og hindbær/korbær; selv om brombær danner frø uden befrugtning og ikke krydser indbyrdes, kan krydsning med Hindbær/Korbær godt forekomme, hvor brombæren er faren (polinatoren)..

Psudogami:

Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær sker på en særlig måde:

En befrugtning er nødvendig for at stimulere ægcellen til videre deling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne begynder deling og udvikler sig til et spiringsdygtigt frø.

Der findes i øvrigt også brombær med traditionel seksuel formering, men generelt ikke under vore himmelstrøg. Brombærsmåarter er ofte ret kontante og generelt lettere at bestemme end f.eks. mælkebøttesmåarter.

NB: Fordi brombærarterne er apomiktiske på den beskrevne måde (pseudogami), betyder det ikke, at de ikke kan krydse med andre arter i slægten som Hindbær og Korbær. Krydsningerne med Korbær og Hindbær er i flere tilfælde blevet til stabiliserede artshybrider, der har bevaret brombærs apomiktiske forhold og kaldes Hasselbrombær.

Etymologi:

Rubus, der betegner slægten, er det gamle latinske navn for Brombær. - Det (konstruerede?) danske slægtsnavn "Klynger" sigter til vækstformen (planten "klynger" sig til andre planter); det bruges ikke i særlig stor udstrækning, og er nok på vej ud af dansk.

Levested

: Næringsrige steder i skov, krat, haver o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

De senest indberettede arter i Naturbasen: